Minearbejdere i to nord-mauretanske byer har på anden uge nedlagt arbejdet i protest imod moderne slaveri. De 2.300 arbejdere i minebyen Zouerat har på den måde lammet 10 mineselskaber.
Striden handler om lønninger. Det nationale mineselskab har givet sine ansatte mere i løn. Men de ansatte er hyret gennem et job-bureau og får kun 40 procent af kollegernes løn.
Minearbejderne er trætte af det, der kalder moderne slaveri på arbejdspladserne. De strejkende vil have anerkendelse for at være statsborgere og ikke daglejere hyret fra nabolande. Og så vil de have sygesikring.
Outsourcing er ikke kun et fænomen i rige lande. De mauretanske minearbejdere bliver udkonkurreret af billig arbejdskraft fra nabolande. Arbejderne kalder det moderne slaveri eller trafficking, skriver Globalvoiceonline.
De strejkende er støttet af lokale kunstnere, der s'ynger, danske og optræder for dem hver aften. Løsning er ude af syne, hedder det. Det statslige firma ønsker fortsat at bruge den billige arbejdskraft