VM i herrehåndbold i Spanien sluttede forfærdeligt set med danske øjne, da Danmark efter otte sejre på stribe tabte 19-35 til VM-værterne i finalen i Barcelona.
Det var tredje gang, at Danmark tabte en VM-finale, men danskerne må glæde sig over, at det for niende gang lykkedes at vinde en medalje ved et stort internationalt mesterskab.
Her er listen over herrelandsholdets medaljer:
2013: VM-sølv
2012: EM-guld
2011: VM-sølv
2008: EM-guld
2007: VM-bronze
2006: EM-bronze
2004: EM-bronze
2002: EM-bronze
1967: VM-sølv
/ritzau/