For 17 år siden flytter rotterne ind i Torben Jensens hus på Bornholm. Dyrene stinker, og under stuegulvet kan familien høre rotterne kradse og pibe.

Torben Jensen er uddannet murer- og kloakmester. Han konstruerer hurtigt en klap til kloakrøret, som holder rotterne væk fra huset. En af verdens første primitive rottespærrer er opfundet.

»Jeg blev meget forbavset over, at klappen virkede. Allerede i starten tænkte jeg, at der er perspektiver i opfindelsen. Det er ikke kun mig, der har problemer med rotter. Det har naboen og genboen også,« husker Torben Jensen.

Han kan slet ikke forestille sig, at den nye opfindelse de næste år vil blive modarbejdet, så han er tæt på at gå konkurs.

Skepsis og overraskelse

Men i starten går det forrygende. På Olsker Centralskole på Bornholm suser rotterne rundt i kælderen og klasseværelserne – men da den nye opfindelse bliver sat op, lykkes det at bekæmpe skadedyrene. I 1991 kontakter Torben Jensen Rørcentret på Teknologisk Institut for at få rottespærren patenteret og godkendt til at bruge i Danmark.

Umiddelbart bryder Rørcentret sig ikke om opfindelsen. Et andet vvs-produkt har tidligere fået kloakrørene til at stoppe til. Det gav kæmpe problemer, og medarbejdere på Rørcentret frygter, at rottespærren også vil få rør til at stoppe, forklarer Rasmus Offersen, konsulent på Teknologisk Institut.

Det overrasker alle, at rottespærren i oktober 1991 består en test uden problemer.

»Man skulle ikke tro, at rottespærren virkede. Det, at den renser sig selv og ikke stopper til, var meget overraskende. Det er lige som en humlebi. Den burde ikke kunne flyve, men gør det alligevel,« siger Rasmus Offersen i dag.

En milliardforretning

Pludselig er der store perspektiver i at installere rottespærrer, der kan forhindre, at kloakrotter invaderer hospitaler, plejehjem og fødevarevirksomheder. Rotterne kan sprede bakterierne salmonella, campylobacter og den farlige weils syge.

De skarpe rottetænder kan også gnave sig gennem kloakrør af cement og plastik. Ifølge Miljøstyrelsen ødelægger rotterne for 200 millioner kroner kloakrør om året alene i Danmark – og opfindelsen vil kunne bruges i næsten hele verden.

Modstand mod ideen

Bornholmeren opfinder også en ny type rottespærre, som har vandlås og vil kunne bruges næsten overalt i kloaksystemet. Men det bliver ikke let at få godkendt opfindelserne. Først efter fire års forsøg bliver modellen uden vandlås i 1995 godkendt til at bruge herhjemme.

Rørcenteret vil være sikker på, at rottespærrerne virker i virkeligheden og sætter i 2000 Rønne Kommune i gang med et stort forsøg. Torben Jensen får at vide, at rottespærren vil blive godkendt efter et halvt år, hvis den fungerer fejlfrit. I august skriver Rønne Kommune til Teknologisk Institut, at opfindelsen fungerer perfekt.

Også Skive Kommune har med succes benyttet rottespærrer. Alligevel bliver opfindelsen ikke godkendt.

Torben Jensen forstår ikke, hvad der sker. Han har investeret 800.000 kroner i at udvikle rottespærren, og nu vakler hans private økonomi. Det er afgørende, at Teknologisk Institut fortæller, at produktet virker. Ellers vil ETA-Danmark ikke godkende rottespærren, så der kommer gang i salget.

8. juni 2001 skriver Rørcentret på Teknologisk Institut til Torben Jensen, at opfindelsen opfylder alle krav til at blive godkendt, men så strander sagen i to år. Torben Jensen er tæt på konkurs.

»Jeg blev bange. Det var kun et spørgsmål om tid, før jeg blev slidt ned. Jeg følte, det var mig, der trak familien ned i møget,« fortæller opfinderen i dag.

Teoretiske skrankepaver

Konsulent Rasmus Offersen på Teknologisk Institut kan heller ikke forstå, hvad der sker. Rottespærren har været afprøvet i 12 år, og mindst 500 rottespærrer fungerer upåklageligt.

I mere end et år skriver Rasmus Offersen venligt til Rørcentret og rykker for at få godkendt opfindelsen. Men han får at vide, at den medarbejder, som behandler sagen, har stærke holdninger mod rottespærrer. Til sidst slipper Rasmus Offersens tålmodighed op.

»Sagen har alle de ingredienser, der skal til for, at pressen vil kaste sig over den og med rette i store overskrifter kan udstille Teknologisk Institut som en vrangvillig, teoretisk, benspændende skrankepaveautoritet,« skriver han 5. november 2003 i en mail til Inge Faldager, centerchef på Rørcentret.

Sagen lukker her

Men nødråbet bliver ikke hørt. Direktøren for Teknologisk Institut, Bjørn Lykke Jensen, skriver i stedet tilbage, at man ikke kan godkendte rottespærren, fordi den ikke lever op til de daværende regler.

»At brønden (rottespærren) fungerer udmærket er desværre ikke en formildende omstændighed,« hedder det i mailen, før direktøren slutter af med en ordre:

»Jeg beklager, men du må fortælle din kunde, at sagen lukker her.«

Rottespærren vil aldrig blive godkendt.

Trussel om skandale

Torben Jensen er så bestyrtet, at han om mandagen tager ind på Teknologisk Institut for at tale direkte med direktøren. Han har dårligt tid, men Torben Jensen siger, at han har ventet i så mange år på en godkendelse, at han vil vente på kontoret, til den kommer.

Torben Jensen får sit møde, men Teknologisk Institut vil stadig ikke anbefale, at rottespærren bliver godkendt. Det sker først, da Torben Jensen truer med en skandale i pressen.

Striden fortsætter

De næste år bliver rottespærren sat op i flere kommuner, i Tivoli og på Hillerød Amtssygehus. Og Bornholm får lavet en uvildig undersøgelse, der viser, at rottespærren virker.

Men striden med Teknologisk Institut er ikke glemt.

Sidste efterår forbyder Teknologisk Institut Torben Jensen at nævne instituttets navn, når han markedsfører sine produkter, og i januar i år spidser konflikten endnu mere til.

I Herlev har man kortvarigt haft problemer med en anden type rottespærre end den bornholmske. Det får Rørcentret til at skrive en artikel til Kloaktuelt, der er et fagblad for kommuner, kloakmestre og rådgivende ingeniører.

I artiklen hedder det, at kloakken ofte stopper til, når man bruger rottespærrer, og at man skal tilse rottestoppet to-fire gange hver måned.

Bornholm og Skive Kommune har gennem 17 år brugt over 1.000 rottespærrer uden problemer. Det ved Teknologisk Institut udmærket, men instituttet nævner det ikke med et ord. Centerchef på Rørcentret Inge Faldager erkender da også over for Nyhedsavisen, at artiklen er fuld af fejl.

»Man ved ikke, om det er et problem eller ej, at rottespærrer stopper til,« siger hun.

Men i Kloaktuelt skriver du, at rottespærrer skal tilses hver anden til fjerde uge. Er det rigtigt?

»Nej, det er nok lidt for ofte, men man kan håbe, at nogen tager sig af at indsamle erfaringer med rottespærrer,« svarer Inge Faldager.

Salget stopper

De fejlagtige oplysninger i Kloaktuelt betyder, at salget går i stå for Torben Jensens rottespærrer. Kloakmestrene vil ikke købe et produkt, som får kloakkerne til at stoppe til.

»Jeg ville aldrig have købt en rottespærrer, hvis den skal efterses hver anden til fjerde uge,« siger Jørgen Rasmussen, sektionsleder for kloakkerne i Skive Kommune.

Torben Jensen klager over de usande oplysninger, og også en anden producent af rottespærrer er fortørnet.

»Det er ren chikane. Det med at tilse rottespærrer hver anden til fjerde uge er fuldstændig hul i hovedet,« siger Dorthe Jensen, direktør for HF Hansen Maskinfabrik.

Selvom Rørcentret modtager klager over artiklen, nægter centret i første omgang at rette fejlene.

»Teknologisk Institut har arbejdet inden for området i mere end 50 år og har derfor tilstrækkelige kompetencer og erfaringer til at kunne udtale sig om problemstillingen,« lyder det i et brev.

Centerchefen Inge Faldager uddyber over for Nyhedsavisen:

»Er Kloaktuelt sådan et blad, som skal udsende dementier? Sådan har jeg ikke lige opfattet det,« siger Inge Faldager, som dog i næste øjeblik vender rundt på en tallerken og alligevel vil rette fejlene.

Rørcentrets chef oplyser, at Teknologisk Institut principielt ikke kommenterer sager med klienter. Hun ønsker derfor ikke at udtale sig om forløbet. Det vil Torben Jensen til gengæld gerne.

»Det er sørgeligt, det der er sket. Teknologisk Institut burde være et sted, som hjælper opfindere,« siger han.

»Hvis de havde været mere positive, ville rottespærren i dag være spredt til hele verden«.