Den 13. december 2010. Erfan Yari husker tydeligt dagen. Sneen dalede, og temperaturen var en hel del lavere end i Iran, hvor han var flygtet fra. Erfan og hans bror anede ikke, hvor de var.
- Hvilket land er vi i? Spurgte de politimændene, der samlede dem op.
De jublede stille, da de hørte, at svaret var Danmark.
Den 6. maj 2016. Fem år efter at Erfan ankom til Danmark, vil han blive samlet op af danske fængselsbetjente på Bording Station. De vil transportere ham til udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland - et nedlagt fængsel langt fra nærmeste by. Her skal han opholde sig sammen med udviste kriminelle på ubestemt tid.
19-årige Erfan har ikke gjort noget ulovligt. Han har søgt om asyl og fået sin sag afvist. Men de danske myndigheder kan ikke sende ham hjem, fordi Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med Iran.
Erfan frygter for sin sikkerhed, hvis han tager tilbage til Iran. Derfor rejser han ikke frivilligt. I stedet venter en usikker fremtid på et udrejsecenter, hvor man - ifølge Erfan - presser folk ved at fratage dem muligheden for at lave noget som helst.
- Du går bare og laver ingenting, og så kommer der mange ubehagelige ting oppe i dit hoved. Man bliver syg, hvis man ikke kan lave noget. Det er ikke en god måde at presse folk i et land som Danmark med demokrati og ytringsfrihed, siger Erfan, der har svært ved at genkende det land, han ellers har forelsket sig i.
Med en Facebook-opdatering prøver en af Erfan bekendte nu at stoppe deportationen til udrejsecenteret. Og noget tyder på, at adskillige danskere ønsker at hjælpe. Mere end 4.000 mennesker har indtil nu delt opråbet.
Opdateringen og udrejsecentret vender vi tilbage til, men først må man kende Erfans historie.
På flugt fra chikane og undertrykkelse
Erfan og hans bror Kaywan Yari er kurdere og tilhører en særlig religiøs minoritet ved navn Yarsani. Yarsani er en religion uden koran eller bibel, himmel eller helvede. Derfor opfattes den som kættersk af Irans konservative shiamuslimske styre.
Resultatet for Erfan og Kaywan var chikane, diskrimination og undertrykkelse. I skolen blev Erfan kaldt beskidt og uciviliseret. Den eneste måde, han kunne blive ren, var ved at læse Koranen. Nægtede han, blev han slået med et bælte i hovedet.
Kaywan, der er ni år ældre end Erfan blev fyret og kunne ikke få et nyt job, fordi han ikke var muslim.
Til sidst flygtede de. Til bens, med bus og bagi lasbiler på en usikker rejse.
Fra noia til integration
Paranoiaen sad i brødrene, da de ankom til Danmark. De var bange for, at Irans efterretningstjeneste kendte deres værelsesnummer på asylcentret.
Efter få måneder begyndte brødrene dog at åbne op. Siden har Kaywan læst til frisør og fået sit diplom. Erfan går i 10. klasse og vil gerne fortsætte på HF. Han skriver digte om frihed og prøver at bygge en flyvemaskine, der kan flyve uden elektricitet.
Frivillige på asylcenter Kongelunden beskriver brødrene som en stor ressource for centeret.
- De er enormt integrerede. Hver gang der kommer nogen og skal lave en opgave om asylcentret, så taler de med Erfan, fortæller Laura Møller Henriksen, der er frivillig på asylcentret og står bag den føromtalte Facebook-opdatering.
Politisk aktive
I Danmark er brødrene også blevet politisk aktive. De deltager i møder og grupper, der arbejder for demokrati og kæmper imod henrettelser, tortur og politiske fængsler i Iran.
- Vi begyndte at kæmpe mod Iran, fordi vi ikke vil have en islamisk regering i Iran, men en demokratisk, hvor man respekterer kvinder og ser alle som lige, siger Erfan.
Brødrene har også deltaget i demonstrationer foran den iranske ambassade. Billeder og video fra demonstrationen har været i kurdiske medier. Derfor er brødrene overbevist om, at det iranske styre kender deres politiske aktivitet.
Afvisningen
I foråret kom den så. Afvisningen på Erfans asylansøgning.
Ifølge konventionerne er man flygtning, hvis man er personligt forfulgt på grund af sin race, religion, politiske holdninger, nationalitet eller hvis man tilhører en særlig social gruppe.
For at få asyl skal man dog kunne påvise, at der er tale om en personlig forfølgelse, hvor man er i søgelyset hos folk i ens hjemland. Det kan Erfan og Kaywan ikke.
- Den her religion, som vi har, er ikke så kendt i Danmark. Politikerne tror ikke så meget på det, for de ved ikke noget om den. Nogle asylansøgere med min religion skifter til kristendom og får nemt ophold, forklarer Erfan, der ikke er klar til at skifte religion.
Ifølge lektor Rasmus Christian Elling, der har studeret iranske minoriteter, er der begrænset viden om Yarsani-folket:
- Det er svært, fordi vi ikke har objektive og uafhængige rapporter. Hvis vi skal tro på aktivister i miljøet, bliver Yarsanier undertrykt på forskellige måder, siger Rasmus Christian Elling, der også nævner, at der har været rapporter om forfølgelse.
Lige meget om Erfan er forfulgt eller ej, har han ingen intentioner om at vende hjem til Iran. Da Danmark ikke har en aftale med Iran, kan de heller ikke tvinge ham til det. Men de kan motivere ham.
Centeret
Og så er vi tilbage ved udrejsecenteret og Facebook-opdateringen.
Den tidligere regering indførte i 2012 en asylaftale, der skulle målrette indkvarteringen af asylansøgere. Det betød, at der kom et udrejsecenter til afviste asylansøgere på Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland.
I dette center skulle man ifølge daværende justitsminister, Morten Bødskov, arbejde med at "motivere" asylansøgere til frivilligt at vende hjem. På udrejsecentrene blev der lavet særlig afsnit til kriminelle asylansøgere og personer på tålt ophold.
I efteråret 2015 kom det frem i Ekstrabladet, at en stor del af de udviste kriminelle fortsatte med at begå kriminalitet. Derfor valgte regeringen som en del af asylpakken 20. november, at oprette et nyt udrejsecenter i det nedlagte fængsel Kærshovedgård. Det skulle i stedet danne rammen om de uønskede kriminelle.
Ifølge integrationsminister Inger Støjberg blev Kærshovedgård valgt, fordi det lå isoleret og var ubekvemt for asylansøgerne:
- Jeg har før sagt, at det skal være så utåleligt som muligt at være på tålt ophold, og det mener jeg, sagde Inger Støjberg til Ekstrabladet.
Det er disse utålelige forhold, Erfan skal leve under fra d. 6. maj og på ubestemt tid.
Hårde forhold
På Kærshovedgård er det fængselsbetjente, der skal tage sig af asylansøgerne. Værelserne er små. Asylansøgerne har meldepligt hver dag, så de kan ikke forlade centeret i længere tid. Og på grund af, at der er kriminelle blandt asylansøgerne, ønsker de lokale ikke, at de bruger de lokale busser - nærmeste by er syv kilometer væk.
Kaywan er blevet sendt til centret. Erfan har sammen med Laura Møller Henriksen besøgt ham og centeret:
- Der skal være nul aktiviteter. De er ikke frihedsberøvet, men der er ikke meget at komme efter, siger Laura Møller Henriksen.
Hun mener, man spilder værdifulde ressourcer ved at isolere brødrene på et udrejsecenter. Hun mener, at man kriminaliserer mennesker, der ikke er kriminelle.
Derfor skrev hun en status, hvor hun fortalte Erfans historie. Sammen med 10-15 andre personer har hun også oprettet en Facebook-side og en underskriftsindsamling, der skal hjælpe med at få genåbnet brødrenes sag.
Erfan. Han har svært ved at forstå, at han skal sidde i et udrejsecenter sammen med kriminelle asylansøgere.
- Jeg ved ikke, hvorfor de gør det. Det er ikke det, Danmark skal være. De skal forstå forskellen mellem, hvem der er gode, og hvem der er dårlige i stedet for at sende alle til et sted. Det gør, at mennesker bliver syge. Folk går under jorden eller bliver på centeret og får det dårligt.
Udlændingestyrelsen oplyser til Avisen.dk, at man ikke kan kommentere på brødrenes konkrete sager. I forhold til udrejsecentrene oplyser styrelsen, at de er oprettet på baggrund af en ren politisk beslutning med det formål at være motivationsfremmende til at rejse hjem.