Antallet af asylansøgere med ingeniør- og it-uddannelser løb i 2015 op på mellem 400 og 800.
Det fremgår af en rundringning til en række asylcentre, som Ingeniøren har gennemført.
Hvis tallet holder på landsplan, øger flygtningene udbuddet af personer med de stærkt efterspurgte it- og ingeniøruddannelser med mindst 400 alene i 2015.
Det svarer til en tredjedel af det samlede antal ledige ingeniører registreret i Akademikernes A-kasse.
Der findes ingen officiel opgørelse over asylansøgernes baggrund, men Jammerbugt Kommune, der driver 12 asylcentre, har gennemført en af de største undersøgelser på området, hvor 1649 asylansøgere i kommunen er blevet spurgt om deres uddannelse.
- Vurderingen er, at to til fire procent af det samlede antal asylansøgere har en uddannelsesbaggrund inden for ingeniør- eller it-fag. Det er en populær videregående uddannelse, især i Syrien, siger asylcenterleder fra Jammerbugt Kommune Ninna Svendsen til Ingeniøren.
Samme vurdering lyder fra Asylsyd og Asylcenter Vesthimmerland, der tilsammen driver 17 centre med omkring 3000 asylansøgere.
Og stigningen i antallet af arbejdslystne ingeniørhænder skal udnyttes, mener Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI).
- Vi har danske virksomheder, der mangler denne arbejdskraft. Derfor er det nødvendigt med en aktiv politik, der sikrer, at asylansøgere hurtigt og effektivt bliver matchet med kommuner, hvor de kan komme ud i fagrelevante virksomheder, fastslår foreningens direktør, Henrik Garver.
Asylansøgere redder dog ikke Danmark fra den nuværende og fremtidige ingeniørmangel, understreger både FRI, Dansk Industri og ingeniørforeningen IDA.
- Selv om flygtninge ikke løser problemet med ingeniørmanglen, skal de ud på arbejdsmarkedet i en hulens fart, hvis de er dygtige. De kan bidrage med efterspurgt arbejdskraft, siger Morten Thiessen, formand for ansattes råd i IDA, til Ingeniøren .
/ritzau/