Kontanthjælpsmodtagere sendes nu ud i nyttejob. Klædt i kommunens uniformer skal de gøre rent, tælle trafik eller måske fjerne hundelorte. Ideen er, at man som kontanthjælpsmodtager dels gør nytte, dels føler sig som en del af det arbejdende Danmark.
Men i stedet for at inkludere folk, risikerer man at pege fingre ad dem og ekskludere dem som en særlig gruppe, blanket af for rettigheder. Det mener ph.d. stipendiat Mathias Herup Nielsen fra Aalborg Universitet, der har forsket i nyttejob.
“De arbejdende kontanthjælpsmodtagere er frataget alle de rettigheder, man har som lønmodtager: Ferie, pension, løn ifølge overenskomsten og så videre. De skal arbejde fuld tid, men til en usandsynligt lav timeløn. Så vi får altså to grupper: De rigtige arbejdende og så de rettighedsløse arbejdende, der sendes ud til frit skue i offentligheden. Vi mærker dem som nogle, der ikke får den anerkendelse, andre arbejdende mennesker nyder. Jeg mener, man bør stille spørgsmålstegn ved, om det er en fornuftig måde at inkludere folk på,” siger Mathias Herup Nielsen til Avisen.dk.
Han mener, at man - ved at give kontanthjælpsmodtagerne særlige uniformer på og lade dem arbejde i det offentlige rum - gør nogenlunde det samme, som man historisk set gjorde ved kriminelle.
“De foranstaltninger, vi laver over for arbejdsløse, ligner dem, som som tidligere har været truffet over for kriminelle. I 1800-tallets Frankrig arbejdede man ud fra en straffelogik, hvor man hev lovbrydere ud i offentligheden. De skulle for eksempel være med til at reparere en vej og havde særlige dragter på. Så kunne alle sige: ’se der går en forbryder, nu kan han være med til at gøre skaden god igen. Og så må jeg i øvrigt hellere selv huske, at holde mig på den rette side af loven’,” siger Mathias Herup Nielsen.
Men netop den præventive effekt, du nævner. Det er vel godt, hvis vi med nyttejob opnår den?
”Hvis vi tænker, at vi bør skræmme mennesker fra at blive arbejdsløse på samme måde, som vi skræmmer mennesker fra at blive kriminelle, så ja. Men gennem mange år er der blevet stillet stadig skrappere krav til ledige og kontrolsystemet er blevet mere og mere omfattende med stadig flere sanktioner. Jeg mener, vi bør overveje, om vi er nået ud over grænserne for, hvad der er rimeligt," siger Mathias Herup Nielsen, der fastslår, at man risikerer at stemple kontanthjælpsmodtagere som afviger-mennesker og ekskludere dem fra resten af det arbejdende Danmark.
“Når man gerne vil have disse mennesker til at være- og føle sig som en del af arbejdsmarkedet, så kan jeg ikke forstå, at de skal samle hundelorte op i fuld offentlighed i kommunal uniformering uden lønmodtagerens rettigheder. For mig at se er det en besynderlig måde at søge inklusionen på.”