Interesseorganisationer for landbruget og transportsektoren skal i den kommende tid kæmpe om at få lov til at sætte mest muligt fingeraftryk på regeringens udspil til en klimalov.
Den åbne høringsproces, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) satte i gang onsdag, kan udvikle sig til en kamp om, hvem der kommer til at trække det største grønne læs, vurderer direktøren i den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman.
- Vi kommer til at se en beskidt kamp mellem landbruget og transportsektoren. Jeg kan godt se for mig, at landbruget vil argumentere med, at de har leveret meget allerede, mens transportsektoren vil argumentere for det modsatte, siger han.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fremlagde onsdag regeringens bud på den klimaplan, der skal være med til at nå målet om at reducere danskernes CO2-udslip med 40 procent i 2020.
Regeringen har fået sat et katalog sammen med 78 konkrete idéer, som nu skal danne rammen om en slags åben høringsfase, inden lovforslaget strikkes sammen og sendes til afstemning i det nye år.
- Vi har en situation, hvor landbruget tilsyneladende kan levere rigtig meget CO2-reduktion for en lav samfundsøkonomisk omkostning, mens det vil være dyrt for transportsektoren, siger han.
Det fremgår af de 78 grønne idéer, at der er god samfundsøkonomi i en lang række tiltag inden for landbruget, fordi de tiltag både har effekt på CO2-udledning og samtidig har store effekter på vandmiljøet og naturen.
- Omvendt er tiltag inden for transportsektoren dyre at gennemføre, fordi det er tillagt stor samfundsøkonomisk effekt, hvis danskerne kommer lidt langsommere fra punkt a til punkt b, siger Thomas Færgeman.
Klimaministeren tog med det samme afstand fra to af forslagene i idékataloget - nemlig afskaffelse af transportfradrag og nedsættelse af hastighed på motorvejen.
Men til gengæld var der ingen af forslagene, som blev fremhævet som mulige bud på regeringens kommende klimalov. Det var ellers ventet, at der ville komme noget mere konkret på bordet, siger Thomas Færgeman.
- Det undrer mig, at de har valgt at kalde det en klimaplan. Det var en redegørelse for, at regeringen vil arbejde for en endnu mere aktiv klimapolitik i EU, at den vil lave en rullende klimapolitik, hvor man hele tiden holder øje med, hvordan det går.
- Og så var det et katalog med 78 virkemidler, der er blevet regnet på, men en egentlig plan var det i hvert fald ikke, siger Concito-direktøren.
/ritzau/