De rige lande er enige om at gøre noget ved skattely, hvor utalte milliarder dollars og euro genner sig for skattemyndighederne. Håbet er, at et indgreb i storstilet skattefusk i erhvervslivet og blandt superrige kan stoppe huller i mange landes økonomier.
Aftalen mellem de 19 store økonomier (G20) og EU markerer en forlængelse af års kamp for at få Schweiz til at stoppe som internationalt skattely. Her lykkes kampen tilsyneladende, mens mange skattely udenfor de riges kreds er uberørte af presset.
Forhåbningen er, at aftalen både kan dæmme op for den globale ”Besæt Wall Street” bevægelse og sende penge ned i statskasser, hvor skatter hører til. Der er stærke sociale spændinger over uretfærdighed i global økonomi.
Store tab for alle
Det anslås af OECD, de rige landes økonomiske organisation, at USA mister 100 milliarder dollars om året gennem skattefusk. Grækenland, der virkelig mangler penge, mister milliarder gennem skattely og unddragelse af skatter.
Regeringen i Grækenland har netop offentliggjort en liste over 6.000 firmaer, der skylder 225 milliarder kroner i skat. Og de er de kendte beløb uden hensyn til midler gemt væk i skattely.
Også fattige lande mister penge. Beløbet påstås af en gruppe kristne hjælpeorganisationer i Afrika at være på over 100 milliarder dollars om året.
Det er mere end verdens samlede budget til udviklingshjælp. Uden internationalt samarbejde kan fattige lande ikke opkræve de skatter, der tilhører dem.
Nogle fattige lande som Ghana sysler dog selv med at oprette skattely for at tjene lidt på fusk. Ghana kom således i 2007 på OECDs sorte liste for et skattely, lavet i samarbejde med Barclays Bank, der i henhold til allafrika.com nu er lukket.
[pagebreak]Det nytter noget
Kampagner gennemført i 20 rige lande medførte, at 100.000 rige mennesker pludselig opgav ændrede selvangivelser og indbetalte 104 milliarder kroner i ”glemt” skat. Der anslås at være over 7,5 billioner kroner gemt af virksomheder og rige i skattely.
Uærlighed omkring skat og finans har ført Grækenland ud i en eksistenskrise finansielt. Hele Europa er nu i gældskrise i høj grad affødt af grækernes eksempel.
En østrigsk professor, Friedrich Schneider, anslår i New York Times, at Europas sorte økonomi dækker 19,3 procent af de 31 landes nationalprodukt. Bulgarien er værst med 32,3 procent, hedder det, mens Grækenlands var 24,3 procent.
Korruption
Politikerne fra de rige lande har forsøgt at gøre noget ved korruption og snyd. Nye love vedtages, og aftaler indgås for at styrke gennemskuelighed og korrekt rapportering af økonomiske aktiviteter. Det gælder også for deres store virksomheders adfærd i fattige lande.
I henhold til Transparancy International, der analyserer korruption, er der ikke sket fremskridt. En analyse af verdens 38 førende eksportører viste, at Kina og Rusland var de værste syndere. Korruption vurderes til at koste 10 procent ekstra for at kunne drive erhverv i internationalt.
OECD arbejder ihærdigt med regeringer i mange fattige lande i Afrika og Latinamerika for at få dem med i aftalerne om af slå ned på brugen af skattely. Mange milliarder forsvinder ud af de fattige lande, fordi multinationale firmaer fusker med bøgerne.
Indiens premierminister Manmohan Singh udtalte torsdag i Cannes før G20 topmødet, at skattefusk og illegale trafik med kapital er et seriøst problem, fordi skatteindkomster i fattige lande forsvinder andre steder hen.
I hans eget land undersøges for tiden ikke bare (tidligere) ministre i hans regering men også 782 rige, der mistænkes for at have gemt store beløb i Schweitz og Frankrig.
[pagebreak]Skattely
I forbindelse med G20 mødet og den globale finansielle debat har den indiske finansminister, Pranap Mukherjee, udtalt til India Times, at der må slås ned på skattely og findes bedre metoder til at spore og gribe ind overfor sorte penges trafik globalt.
”Skatteunddragelse og illegal trafik i penge er en alvorlig udfordring for verdensøkonomien og for fattige landes muligheder for at skaffe penge til udvikling,” mener han.
Indien lider som alle andre af eksport af sorte penge eller resultaterne af korruption. Landets regering har været igennem en gigantisk skandale og et folkeoprør imod finansielt uvæsen.
Indiens finansminister opgiver, at der globalt de sidste to år er underskrevet 700 aftaler, der skal forhindre skattesnyd og illegal trafik i penge. For at de kan virke, mener han, at verden må være enig om at komme det til livs gennem åbenhed og kontrol med banker.
Schweiz, der historisk har været en dynamisk skattely, har opgivet noget af den rolle og deler nu informationer om pengetransaktioner med Indien. Aftalen blev indgået med virkning 1. april i år, men Mukherjee beklager, at Indien ikke kan få oplysninger med tilbagevirkende kraft.
Mange firmaer er med
Tusinder verden over demonstrerer imod finansindustriens og erhvervslivets afvisning af at tage deres ”ansvar” for samfundenes krise. Personlig grådighed og virksomheders skatteunddragelse kritiseres voldsomt. Der er f.eks. demonstrationer i 166 byer i Spanien.
Skattebyrden i rige lande som Spanien ligger på skuldrene af mellem- og arbejderklassen, mens rige og erhvervslivet betaler stadigt mindre af deres udbytte til samfundet. I Spanien opgav regeringen ejendomsskatter i 2008, men den er nu genetableret for to år på lavt niveau.
Spaniens skatteindkomster fra erhvervslivet er faldet fra 45 til 16 milliarder Euro siden 2007. En spansk organisation, der følger erhvervslivets ansvar (CRS) anslår, at 80 procent af alle de største børsnoterede spanske firmaer har penge i skattely.
[pagebreak]Fattige lande mister penge
Susana Ruiz, der er rådgiver om kreativ finansiering for udviklingsorganisationen Intermón Oxfam, mener i henhold til IPS News, at det er farligt både at have en slap holdning til skattely og samtidig promovere investeringer i udviklingslande.
Det opfordrer til skatteunddragelse til skade for både de rige og de fattige lande. Milliarder, der burde beskattes i fattige lande, forsvinder i skattely. At alt dette er muligt betyder også, at illegale penge fra andre kriminelle aktiviteter som narko får et system at arbejde i.
Sammenslutningen af rige lande, G20, der netop har holdt møde, har undladt at forfølge tanken om, at firmaer skal føre detaljerede regnskaber for deres aktiviteter hvert eneste land, der er har investeringer i.
Fattige lande vil hjælpe
Selv om nogle lande er fattige, kan de udmærket have opsparet midler, der skal investeres. Det gælder for de såkaldte BRIK-lande Brasilien, Rusland, Kina, Indien og Sydafrika.
BRIK-landene tilbyder at hjælpe Europa over den aktuelle finanskrise ved at lægge nogle af deres midler i Valutafonden, der så kan låne lande som Grækenland og Italien penge uden at deres statsobligationers renter går gennem loftet.
Talmanden for Sydafrikas præsident Jacob Zuma, Mac Maharaj, udtaler i henhold til det sydafrikanske finansmedie Fin24, at Europa må rydde op i deres eget hus, før de kan forvente hjælp. Debatten ved G20 mødet skulle forhåbentlig give et strategi. Den samme holdning viser Kina.