Fyresedlen brænder varmt i hukommelsen, men hverken vennerne eller familien bringer den på banen.
Mange fyrede oplever, at omgivelserne bevidst undgår at tale med dem om deres afskedigelse. Det viser erfaringer fra blandt andet Falck Healthcare, der har mere end 30.000 danskere i psykologbehandling hvert år.
Og følelsen af, at det ikke er o.k. at tale om at miste jobbet, gør ondt.
Ordet tabu giver mening
”Ordet tabu giver mening for mange fyrede. Det kan føles som om, at sidemanden til familiefødselsdagen hellere vil tale om sit sexliv og privatøkonomien, end at tale om din fyring,” siger chefpsykolog Rikke Høgsted fra Falck Healthcare.
De mange arbejdsløse og manglen på job er et af valgkampens hovedtemaer. I takt med, at flere er blevet arbejdsløse, har Falck healthcare fået et stigende antal henvendelser fra folk, der har mistet jobbet.
Når en person kommer til psykolog efter en fyring, er berøringsangst fra omgivelserne altid med i problem-posen.
Fyret efter 20 år
”Ofte tager den fyrede tavsheden som en form for bekræftelse på, at familien eller vennerne tænker, at man føler sig devalueret. Og så føler man sig faktisk devalueret,” siger Rikke Høgsted.
Henrik Enegaard Skaanderup kender til problemet. Han blev fyret som direktør for ejendomsselskabet Kuben efter 20 års succesfuldt arbejdsliv.
I 18 måneder var han uden arbejde, og selvom Henrik Enegaard Skanderup ikke bleg for at tale åbent om sin fyring, og hvordan han havde det, var det samme ikke helt tilfældet for familien.
Så spørg for pokker
”Der var ofte, hvor jeg tænkte: så spørg dog for pokker hvordan jeg har det!,” siger han, og nævner især én bestemt familiemiddag.
”Vi sad i otte stive timer og talte om politik og regeringen og kom vidt omkring, og da vi tog afsked med hinanden om aftenen, var der én, der sagde: ’hold da op, hvor er vi kommet rundt om mange ting i dag’, mens jeg bare tænkte: ja på nær én!,” siger Henrik Enegaard Skaanderup, der har skrevet bogen 'Slået Hjem' om det, at blive fyret.
Hvorfor mig?
Den pludselige radiotavshed omkring ens job-situation, handler dog ikke om, at familie og venner ikke vil tale om problemerne, mener Rikke Høgsted:
”Intentionen med tavsheden er god nok. Den handler for det meste om, at man vil beskytte vedkommendes værdighed ved ikke at tale om fyringen. Men resultatet bliver desværre, at den fyrede efterlades alene med spørgsmålet om: Hvorfor netop mig?”
Den udlægning kan Eva Hultengren, der er erhvervs- og praktiserende psykolog, nikke genkende til.
”Vanskeligheden ved at tale med andre om en fyring er altid til sted. Folk reagerer forskelligt. Nogen bliver meget ked ad det. Andre bliver sure og bitre,” siger hun.
Dansk smile-kultur
Ifølge Eva Hultengren er en vigtigt grund til, at fyringen sjældent omtales til familiefrokosten eller middagen med vennerne, at det ikke ligger lige til den danske kultur at snakke om det, der gør ondt i arbejdslivet.
”Vi er indpodet med, at vi skal se fremad, smøge ærmerne op og se positivt på det hele – for så går det nok. Problemet er, at det bliver lidt illegitimt at snakke om sådan noget som en fyring,” siger Eva Hultengren.
Det er den fyrede direktør, Henrik Enegaard Skaanderup enig i. Han håber, at bogen kan gøre fyringer mindre tabubelagte.
”Livet fylder, folk har travlt på arbejdet, børnene skal i skole og skal lave lektier og så videre. Men mit håb med bogen er i lige så høj grad, de de pårørende vil huske at tage sig tid til den arbejdsløse en gang imellem,” siger han.