Den er god nok, når patientforeninger retter en skarp anklage mod journalføringen i sundhedsvæsnet.
Sådan lyder det fra en frustreret overlæge, som mener, at komplicerede it-systemer tager alt for meget af lægernes tid og opmærksomhed.
For det er ikke manglede vilje, der betyder, at vigtige oplysninger kan forsvinde eller aldrig bliver skrevet i journalen.
- Grunden til meget af det sjusk er jo uduelige systemer, siger overlægen, der arbejder på et større hospital i Region Sjælland. Han ønsker at være anonym for ikke at komme i unåde hos sin arbejdsgiver, men Avisen.dk kender hans identitet.
Læger må udføre sekretærarbejde
- Det er voldsomt besværligt. Når man sidder som læge og er dødpresset med en lang række ambulante patienter, så skal vi først registrere i et system, så et andet og så videre. For mig er det fuldstændigt ubegribeligt, at jeg med min timeløn skal sidde og skrive journaler med to fingre, mens man har sparet en sekretær væk, som får det halve, siger overlægen.
Han vurderer, at hans timeløn ligger mellem 500 og 700 kroner i timen - og alt for meget af den tid går med arbejde, som en sekretær havde været bedre til at udføre, mener han.
Øh, hvor skal jeg møde op?
- Jeg synes, den største hage ved sundhedssystemet i øjeblikket er kommunikationen. Vi glemmer patienterne, vi får ikke lavet de aftaler, vi skal, eller vi glemmer at registrere dem, lyder det fra overlægen.
Det betyder for eksempel, at patienter efter en indlæggelse kan blive kaldt ind til kontrol, uden at de får at vide, hvad de præcist skal kontrolleres for, eller hvilken afdeling, de skal møde op på.
Sygehusvæsnet er blevet mere kompliceret, fordi patienterne ofte skal rundt i hele regionen. Derfor mister man overblikket over, hvor patienterne er i systemet, mener overlægen.
- Det er der ingen person, der kan holde rede i. Så hvis ikke it-systemet er indrettet til netop at holde rede i det – og det er det ikke – så kommer alle de kommunikationsfejl, siger han.
Fælles medicinkort fungerer ikke
Og så fungerer de systemer, der skal bruges flere forskellige steder i sundhedsvæsnet, slet ikke efter hensigten, mener han.
Som et eksempel nævner han det fælles elektroniske medicinkort, som aldrig er kommet til at fungere. I Region Sjælland arbejder man med et internt kort på hospitalerne, og så et offentligt, som eksempelvis den praktiserende læge også har adgang til og kan skrive i.
- Meningen er, at når patienten forlader hospitalsvæsnet, skal man revidere det offentlige medicinkort, så informationen går videre. Men det er voldsomt besværligt og tidskrævende, så det opgiver de fleste. Derfor bliver kortet som regel ikke opdateret.
Vupti, så er patienten pludselig dit ansvar
Desuden er der et andet teknisk problem. For hvis en praktiserende læge tilføjer noget i regionens medicinkort, som han skal, gør systemet ham automatisk til den ansvarlige for patientens behandling.
- Det er lægen jo ikke interesseret i, og derfor har de praktiserende læger stort set boykottet det af den grund. For de vil ikke stå som ansvarlige for alt muligt, de ikke har ansvar for, siger overlægen.
Han har selv været både privat praktiserende læge og hospitalslæge i mange år.
- Lægernes fokus kommer væk fra patientarbejdet, når der er så meget bøvl med det administrative system, lyder hans kritik.