Røgen fra det store OK18-slagsmål har langtfra lagt sig endnu. En gruppe statsansatte er fanget i konflikt med deres arbejdsgiver over retten til betalt frokostpause.
Og skulle de ansatte ende med at tage en tur i voldgiftsretten, har de en god sag, vurderer arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet Bent Greve. Det skriver Altinget.
Seks erhvervskoler og gymnasier afskaffede den betalte frokostpause inden overenskomstaftalen faldt på plads i foråret. Derfor er lønmodtagerne og staten blevet uenige om, hvorvidt de ansatte på skolerne har ret til betalt frokostpause.
- Lønmodtagerne har en ret god sag. De har med rette kunnet forvente, at overenskomstaftalene dækker alle, siger Bent Greve til Altinget.
Det er blandt andet medarbejderne på landets næststørste erhvervsskole, TEC i København, der er i oprør. Fredag er der faglige møder på institutionens afdelinger i Hvidovre, Ballerup og på Frederiksberg.
- Folk fik at vide, at det var en del af aftalen, og det var derfor, at de fleste stemte ja til overenskomsten. Så vi føler os fuldstændig røvrendt, siger Jonathan Simmel, der er underviser på skolen el-linje fredag morgen til Avisen.dk.
Striden mellem de faglige organisationer og Moderniseringsstyrelsen går på, hvordan overenskomstaftalen skal tolkes.
Fagbevægelsen mener, at alle statsansatte med aftalen er sikret ret til betalt frokostpause. Men hos Moderniseringsstyrelsen mener man ikke, at reglerne gælder for de statsansatte, der ikke havde ret til betalt frokostpause før forårets overenskomstaftale.
Heller ikke enighed i forskerkredse
Spørgsmålet om spisepausen skaber ikke kun uenighed blandt arbejdsmarkedets parter. Også i forskerkredse tolkes der forskelligt. Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er en, der ikke deler Bent Greves udlægning af teksten.
Han henviser til en konkret formulering i overenskomstaftalen for de offentligt ansatte.
Her står der: 'Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag'.
- Denne her eftersætning gør, at man ikke kan påberåbe sig den rettighed de steder, hvor retten ikke var i forvejen. Jeg finder det derfor meget vanskeligt at se, at en voldgift kan vælte denne her helt klare formulering. Jeg vurderer, at de faglige organisationer vil tabe den sag, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Han mener, at fagbevægelsen skulle have holdt spørgsmålet om spisepausen væk fra overenskomstforhandlingerne.
- Som efterevaluering på OK18 bør man diskutere om fagbevægelsen gjorde det rigtige, da de stillede kravet om betalt spisepause som et overenskomstspørgsmål. De skulle have taget en voldgiftssag med det samme, hvis de var så sikre på, at det var kutyme alle steder. For kutyme betyder ligeså meget arbejdsretligt set, som hvis der har stået en eksplicit bestemmelse i overenskomsten, vurderer Henning Jørgensen.
Heller ikke professor med speciale i arbejdsret Ole Hasselbalch fra Aarhus Universitet er optimistisk på lønmodtagernes vegne.
- Jeg synes ikke, arbejdstagerne står særlig godt. Teksten giver kun mulighed for at få gjort noget tydeligt, som man har i forvejen. Og hvis man ikke har det, så kan man jo heller ikke forlange en tydeliggørelse, sagde han torsdag til DR Nyheder.
Røgen har langtfra lagt sig efter forårets langstrakte overenskomstforhandlinger. Nu er der uenighed over spørgsmålet om den betalte spisepause. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix