Regeringens forslag om at hæve timetallet for alle skolebørn fra 0. til 9. klasse er kun fornuftigt, hvis man kombinerer det med andre tiltag.
Skal danske skoleelever blive bedre til at læse, skrive og regne, så er man også nødt til at se på undervisningens indhold, fastslår Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.
- De vil ikke blive bedre, bare fordi man giver dem flere timer. Det er sandsynliggjort i flere undersøgelser både herhjemme og i udlandet, at flere timer i sig selv ikke gør den store forskel, hvis man ikke samtidig forbedrer kvaliteten af undervisningen, siger han.
- Ellers får eleverne blot mere af det samme.
Samlet set vil regeringen øge skoletiden, så det svarer til tre års ekstra skolegang i forhold til i dag. Det fremgår af et udkast til regeringens udspil til en folkeskolereform, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.
De mindste skolebørn skal gå i skole seks timer dagligt svarende til 30 timer om ugen.
Fra 4. til 6. klasse skal skoledagen være på syv timer og samlet 35 timer om ugen, mens de ældste klasser får en skoledag på 7,4 timer dagligt og 37 timer ugentligt.
Men eleverne risikerer at få svært ved at koncentrere sig på de lange skoledage, hvis ikke politikerne gør noget for at få en mere varieret pædagogik ind i klasseværelserne, mener Per Fibæk Laursen.
- Der er flere heldagsskoleforsøg, der fungerer glimrende, fordi der er udviklet en pædagogik med flere forskellige aktiviteter, siger han.
Noget af det, der fungerer, er flere udendørsaktiviteter, aktiviteter med bevægelse og flere legeprægede aktiviteter i de mindste klasser, fortæller Per Fik Laursen.
Men også lærernes evner skal sættes under lup.
- Deres basale undervisningskompetencer skal blive bedre. Det er også en rigtig vigtig del af det, siger Per Fibæk Laursen.
/ritzau/