Siden pandemien ramte verden i foråret, er Henrik Ullums og andre coronaforskeres arbejde blevet omdrejningspunkt i ophedede og voldsomt polariserede debatter både i Danmark og i udlandet.
- Alt bliver mistænkeliggjort. Folk, der er uenige i vores metoder, konklusioner eller publikationsstrategier, går langt i deres udtryk af kritik, siger Henrik Ullum, der er professor og overlæge på Rigshospitalet i København, til Videnskab.dk.
- Det fyger med anklager i alle mulige retninger, og det føles usikkert og ubehageligt. Vi bliver konstant kritiseret og anklaget for det ene og det andet, og vi bruger ekstremt meget tid på at slukke ildebrande i medierne. Det er tid, som vi burde bruge på at forske. Vi er jo forskere, ikke eksperter i krisekommunikation, tilføjer han.
Henrik Ullum og en gruppe kolleger er senest blevet kastet for løverne på de sociale medier, fordi de i maj som de første på verdensplan gennemførte et lodtrækningsforsøg om effekten af mundbind under en pandemi.
Resultaterne af forsøget lader vente på sig. Unsplash
I forsøget testede de, om mundbind reducerer risikoen for, at dem, der har dem på, bliver smittet med COVID-19.
Men resultaterne af forsøget lader vente på sig, for de tre store medicinske tidsskrifter The Lancet, JAMA og New England Journal of Medicine har afvist at publicere det danske studie, skrev Berlingske for nyligt.
Tidsskrifterne afviser konstant studier, og det er helt normalt, at det tager lang tid, fra et forsøg er gennemført, til det bliver offentliggjort.
Spekulationer om censur
Alligevel førte Berlingskes artikel til spekulationer på sociale medier om, at det danske studie bliver censureret af tidsskrifterne.
På sociale medier bruger oppositionspolitikere studiet som skyts mod regeringen og sundhedsmyndighederne, som kritiseres for ikke at indhente studiets resultater.
En professor i samfundsvidenskab, Michael Bang Petersen, er også kritisk: Forskerne fra Rigshospitalet har selv et ansvar for, at omtalen af deres studie er løbet løbsk, mener han.
Forskerne bør ikke vente på tidsskrifternes accept, før de lægger de længeventede resultater frem. De kan få lavet en fagfællebedømmelse et andet sted, så studiet hurtigt kan komme samfundet til gavn, foreslår han.
Skandalen er ikke, at tidsskrifterne afviser studiet, men at forskerne ikke lægger dem ud alligevel, skriver han på Twitter.
Henrik Ullum anerkender muligheden for, at forsøgets data kan deles for eksempel på en preprint server - det er en database, hvor forskere deler studier og giver hinanden feedback, før de sender deres forskning ind til et tidsskrift.
Samtidig forsvarer professoren beslutningen om at vente på publicering i et videnskabeligt tidsskrift med, at emnet er kontroversielt, og at det derfor er vigtigt, at studiet bliver kvalitetstjekket af et tidsskrift, før det kommer ud.
Under coronapandemien har der tidligere været eksempler på, at tvivlsom forskning er blevet overfortolket, fordi det er blevet offentliggjort, før det har været igennem tidsskrifternes fagfællebedømmelse, argumenterer Henrik Ullum.
- Jeg har en fornemmelse af, at vi kan blive kritiseret, ligegyldigt hvad vi gør: Hvis vi havde lagt studiet ud, før det var blevet fagfællebedømt, ville vi blive kritiseret for at gå ud med ikke-fagfællebedømte konklusioner, siger han og fortsætter:
- Nu, hvor vi venter på fagfællebedømmelsen, bliver vi også kritiseret. Det fremlægges, som om vi tilbageholder data, selvom vi faktisk forsøger at få data ud.«