For første gang er det faldet afgørelser om, at man ikke kan miste sit arbejde eller blive smidt ud af skolen alene af den grund, at man protesterer mod forskelsbehandling, skriver Politiken.
Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort i to sager og samtidig fastslået, at den påståede diskrimination ikke behøver at være dokumenteret.
Ligebehandlingsnævnet har i begge sager aktiveret et 10 år gammelt forbud mod at blive udsat for "ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger", fordi man kræver ligebehandling.
Klagerne, der begge har udenlandsk baggrund, er blevet tilkendt kontante erstatninger.
Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentationscentret om Racediskrimination (DRC), som har ført sagen, glæder sig over, at der nu "sendes et klart signal om, at man ikke må straffe folk for at gøre opmærksom på diskrimination".
- Det har stor betydning både for dem, der udsættes for diskrimination, men også for de whistleblowers, der er vidner til forskelsbehandling og råber op om det. De kan nu føle sig mere trygge, siger Niels-Erik Hansen til Politiken.
Chefjuristen i tænketanken Cepos, Jacob Mchangama, mener dog ikke umiddelbart, at der er noget i de to afgørelser, som tyder på racisme eller forskelsbehandling.
Han mener ligefrem, at afgørelserne er "retssikkerhedsmæssigt stærkt problematiske".
- Ud fra korrespondancen i sagen kan der lige så vel være tale om kværulanter, som har gjort samarbejdet stærkt besværligt og til sidst umuligt, siger han og fortsætter:
- Hvis man kan opføre sig helt urimeligt og trække racismekortet, når der opstår problemer, er beskyttelsen mod forskelsbehandling trukket betænkeligt langt ud over dens kerneområde.
/ritzau/