Tidligere Forbundsformand for 3F og SID, bestyrelsesformand forArbejdernes Landsbank og Pension Danmark. Dertil kommer række andre tillidshverv i fagbevægelsen igennem mere end 35 år.
Jeg har været i biogafen og se ”Idealisten”.
Filmen handler om det journalistiske arbejde der lå bag afsløringen af en hemmelig aftale mellem USA og Danmark, der tillod amerikanerne at overflyve og øjensynlig oplagre kernevåben på Dansk område. De fik de lov til, selvom Folketinget havde sagt nej.
En film, der i den grad kan anbefales.
Den rejser det eviggyldige spørgsmål, om politikernes ret til at handle i det skjulte, på trods af Folketingets beslutninger.
Sætningen, ”Vi levede jo i en anden tid”, med stærke referencer til truslen fra Det tidligere Sovjetunionen går igen og igen. Den fremstår som undskyldningen for ”nødvendighedens” politik. Derfor det var nødvendigt at lyve over for befolkningen og Folketinget.
Det er oplagt, at befolkningen ikke kan inddrages i alle militære overvejelser, ej heller i fredstid. Men er det rimeligt, at politisk ansvarlige uden at overholde de formelle forpligtigelser om at informere Folketinges udvalg, omstøder en central fastlagt politisk position?
DET ER EFTER min opfattelse stadigvæk et væsentligt tema.
Mon ikke befolkningen ville have bakket op om en ændring i den politiske kurs, såfremt truslen fra det kommunistiske diktatur i Sovjetunionen blev diskuteret i fuld offentlighed. Jeg er måske naiv, men jeg tror det.
Denne Løgn overfor befolkningen er skildret i Bogen 'Løgnens Univers' af Peter Brink.
Man kan dog ikke, når man ser filmen undgå at reflekterer over, at det bedrag overfor befolkninger i demokratiske lande, til stadighed foregår.
Det er sket før Thulekatastrofen, det er sket efter og det sker stadig.
Jeg vil gerne minde om Folketingsbeslutningen om at gå ind i krigen i Irak. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kastede, sammen med et flertal i Folketinget, danske soldater ind i en krig. Afsættet var USAs fjendebillede af Saddam Hussein.
MEN ÅRSAGEN VAR en løgn.
Der var ingen masseødelæggelsesvåben at finde. Heller ikke selvom amerikanerne påstod, at de var der.
Det var her, det mediebårne hysteri, lagde grundlaget for den mest syge doktrin af alle: ”Forebyggende angreb”.
"Forbyggende angreb" går i al sin enkelthed går ud på at forbeholde sig retten til at angribe andre, hvis man selv har formodninger om at de måske vil angribe en.
Det synspunkt støttede Anders Fogh Rasmussen. Denne sag blev i øvrigt lystigt beskrevet i Nørrebros teaters fantastiske opsætning af ”Let’s kick Ass”.
TILBAGE TIL Thulearbejderne og sagen som med filmen "Idealisten" atter er aktuel. Danmarks behandling af de arbejdere, der deltog i den efterfølgende oprydning og rensning af området står som en skamstøtte.
Manglende undersøgelser, læger, der bortforklarede arbejdernes symptomer og manglende villighed til at samfundet i det mindste ville påtage sig et ansvar for deres sygdomme blev alene afdækket på grund af det pres journalisten Poul Brink lagde på systemet.
Poul Brink modtog velfortjent en Cavling for sit arbejde med sagen.
Tilbage står uvisheden om den fjerde bombe stadigvæk ligger på havbunden.
Hvad mon der ville ske, hvis det var tilfældet, og bomben blev ustabil.
Hvad ville det betyde for Grønland, for vort globale miljø, hvis et kernevåben på 16 gange Hiroshimas bomben blev detoneret på dette sted.
Man påstår officielt, at det ikke er tilfældet. Men man påstod jo også at USA ikke havde Kernevåben på Grønland ...
Se filmen, den giver anledning til mange overvejelser.
Også tanker om, hvad seriøs kulegravende journalistik kan gøre, til forskel fra de mange mikrofonholdere, der i dag går under betegnelsen journalister.
Læs mere her
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.