Forældres stress gør børn fede
Børn og unge, der har stressede forældre, spiser mere fastfood og tager mere på.
Stressede forældre har mindre overskud til at købe og lave sund mad, samtidig med at børnene håndterer forældrenes stress ved at spise mere for at kompensere for manglende opmærksomhed.
Men forældrenes stress kan muligvis også medføre ændringer i stofskiftet, så børnene føler sig mere sultne, skriver nyhedssiden klogkost.dk.
Nyttig viden: Jordbær kan beskytte mod mavesår
Det er en ny amerikanske undersøgelse fra Childrens Hospital i Philadeplphia, der viser at forældres stress kan påvirke børnenes sundhed. Risikoen for at børnene bliver fede var gennemsnitligt 12 procent højere. Undersøgelsen offentliggøres i november-nummeret af Questions of Pediatrics.
"Forældres stress kan være en vigtig risikofaktor for børns fedme og adfærd," siger Dr. Elizabeth Prout Parks, der er ernæringsspecialist på børnehospitalet.
Undersøgelsen viser at de stressfaktorer, der påvirker børnenes vægt især er forældrenes dårlige fysiske og mentale sundhed, om familien er økonomisk presset og at forældrene er enlige, fortæller Prout-Parker.
Læs hele artiklen her på klogkost.dk