Det er urimeligt og grotesk, at en borger, der har fået for lidt i offentlig ydelse, får en regning fra kommunen i stedet for.
Det mener fagforbundet FOA, der på baggrund af konkrete sager, hvor kommuner fejlagtigt smækkede kassen i for sygedagpenge, nu går til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Ombudsmanden for at sikre, at fremtidige sager ikke efterlader borgere med uventede regninger.
Efterlyser retningslinjer
FOA har eksempler på, at borgere, der har fået Ankestyrelsens ord på, at de har ret til en højere ydelse, paradoksalt nok ender med at skulle betale penge til kommunen. Plus får besked på, at de må vente med en eventuel efterbetaling, til SKAT har gjort borgernes årsopgørelse op.
- Vi rejser problemstillingen centralt og efterlyser retningslinjer for, hvordan kommunerne skal gøre det her. Man skal gøre det på en måde, så borgerne bliver stillet, som hvis de havde fået den rigtige ydelse fra starten, siger socialpolitisk konsulent i FOA Nanna Mørch.
Sosu-hjælper fik regning
I en konkret sag fra Norddjurs Kommune fik en sosu-hjælper Ankestyrelsens ord for, at hun havde ret til sygedagpenge i stedet for den lavere ressourceforløbsydelse.
Men da kommunen gjorde regnebrættet op, blev ressourceforløbsydelsen højere end sygedagpenge. Simpelthen fordi kommunen regnede ressourceforløbsydelsen i brutto-kroner (før skattetræk, red.) og sygedagpenge i netto-kroner, altså efter skattetræk. Resultatet blev, at sosu-hjælperen kom til at skylde kommunen 5.400 kroner.
Kommunal chef: Det er et miskmask
I Norddjurs kommune siger chefen for Borgerservice og Udbetaling, Tonny Olsen, at det ikke er muligt at håndtere sagerne på anden måde, og at borgerne derfor må indstille sig på, at det derfor tager tid, før det endelige regnestykke er gjort op.
- Beregningerne er et miskmask af brutto og netto. Ifølge lovgivningen skal vi gøre det sådan uden at tage hensyn til, hvilken skatteregulering, der kommer ud af det senere, når SKAT laver sit regnestykke. Hvis det var en købmandsforretning, havde vi gjort det på en anden måde, men det er det ikke. Det er svært at forklare det her til borgerne, for det er vildt kompliceret, siger Tonny Olsen.
Den korte fortælling er, at man siger til borgeren, at du har fået en ydelse, som var for lav, og nu får du en ny ydelse, og her er lige et girokort til dig.
- Ja, og den er ulogisk, siger Tonny Olsen og uddyber:
- Det er den måde, vi skal foretage reguleringen på. Når vi har gjort vores, giver vi besked til Skat og Udbetaling Danmark, og hvem der ellers er interesseret, og så kigger de på deres forhold til borgeren. Så laver de nogle regnestykker, og så kan borgeren til sidst samle alle regnestykkerne, men desværre kommer det til at ske over en lang periode, siger Tonny Olsen.
Efterlyser god forvaltningsskik
I FOA er Nanna Mørch ikke imponeret. Hun noterer sig, at andre kommuner håndterer lignende sager om borgerne, der får ændret deres ydelser, uden at de bliver mødt med et indbetalingskort.
- Er systemet til for at gøre det nemt for dem selv, eller er systemet til, for at vores borgere bliver behandlet efter loven? Her synes jeg, at borgerne bliver efterladt i et tomrum, hvor kommunen ikke følger god forvaltningsskik, siger Nanna Mørch.