Når vi smider to kartofler og et par frikadeller i skraldespanden efter aftensmaden, så er det langt fra alle, der tænker på, at det er skidt for klimaet.

Lidt mere end seks ud af ti danskere - 63 procent - forbinder nemlig ikke madspild med klimaforandringer.

Det viser en forbrugerundersøgelse fra FDB Analyse.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) er overrasket over, at tallet er så højt.

"Vi har fokuseret meget på madspil i forhold til klima, men mange tænker nok mest på fødevareforsyning, når man snakker madspil, ikke mindst pga. hungersnøden i verden," siger fødevareministeren til Newspaq.

Samtidig kan det være svært for nogle at gennemskue madens påvirkning på klimaet, mener han.

"Det kræver, at man kender til, at fødevarerne indeholder absorberet C02, når de gror, så det sådan set er godt for klimaet at producere fødevarer. Men når det så går til spilde, fordi det ikke bliver spist, så fordamper CO2'en, og det påvirker klimaet," siger Henrik Høegh.

I FDB mener man, at årsagen til danskernes manglende viden handler om fokus i debatten.

"Når forbrugere vil gøre noget godt for klimaet, så har fokus været på energibesparelser, dvs. sparepærer, at slukke for strømmen og efterisolere huset. Derfor tænker mange ikke over, at maden, vi spiser, også har en stor på virkning på klimaet," siger Signe D. Frese, FDB's specialkonsulent i klima og miljø.

Hver dansker smider ifølge Miljøstyrelsen hvert år 89 kilo madaffald ud. Det svarer til, at cirka 30 procent af det affald, som hver dansker smider i skraldespanden, er mad, der kunne være blevet spist.

Det koster i CO2-regnskabet, fordi man - uden at få glæde af det - har brugt CO2 i produktionen, f.eks. med landsbrugsmaskiner, gødning, vand til foderdyrkning, køernes prutter på marken, fragten af madvarer fra landbrug til butikker, nedfrysning og meget andet.

Alligevel er det kun hver fjerde, der i FDB's forbrugerundersøgelse svarer, at madspild belaster klimaet.

I forbrugerforeningen 'Stop spild af mad' er stifter Selina Juul dog ikke nedtrykt over resultatet.

"Over de senere år er danskerne blevet meget mere bevidste om sammenhængen mellem madproduktion og klima. Miljøstyrelsen har for nylig foretaget en effektevaluering af en affaldskampagne, som bl.a. har handlet om spild af mad, og her siger cirka 60 procent, at de mener, der er en sammenhæng mellem madspild belastningen af klimaet," siger hun til Newspaq.

Alle kan dog stadig gøre mere for at forhindre, at rugbrød og spegepølse ender i skraldespanden. Bl.a. kan landets butikker hjælpe forbrugeren til at købe mindre ind, mener Selina Juul.

"Man kan bl.a. droppe rabatterne på storkøb. Det har man gjort i Rema 1000, så forbrugerne ikke længere tvinges til at købe for meget for at spare penge. Det resulterer i mindre madspild," siger hun.

Samtidig bør alle forbrugere tænke mere over at planlægge deres indkøb og madlavning, da det vil resultere i færre madvarer i skraldespanden, lyder rådet fra både FDB og Stop Spild af Mad.

Fødevareminister Henrik Høegh har også sat fokus på produktionen af madvarerne, inden de når forbrugernes indkøbskurve.

"Man skal for eksempel sælge fødevarer efter kilopris og ikke stykpris. Som det er nu accepterer man ikke kålhoveder og æbler i små størrelser, og derfor bliver der smidt en masse gode råvarer ud. Samtidig arbejder vi på, at visse produkter som for eksempel pasta og sukker skal kunne sælges, selvom mindst holdbar-datoen er overskredet," siger han.

Han påpeger, at cirka en 1/3 af de producerede madvarer herhjemme bliver smidt ud, inden de overhoved et kommet ud i dagligvarebutikkerne.