Allerede inden den formelle valgdag i USA står det klart, at der er sat stemmerekord.
Søndag morgen kunne adjungeret professor Michael McDonald, der er ekspert i valgdeltagelse og tilknyttet University of Florida, som den første tweete, at 41 millioner vælgere havde benyttet muligheden for at sætte deres kryds tidligt.
Det er betydeligt flere end på samme tidspunkt ved sidste valg i 2012. Og det er ifølge McDonald formentlig et forvarsel om, at den samlede valgdeltagelse også bliver høj.
- Folk følger virkelig med, og der har været seerrekord til præsidentdebatterne på tv.
- Det er selvfølgelig muligt, at folk bare har valgt at stemme tidligt, fordi de kan, fordi de har besluttet sig og i øvrigt ville have stemt på valgdagen alligevel, siger McDonald.
Han tvivler derfor på, at de mange brev- og tidligt afgivne stemmer er en indikator for, at der også kommer rekordmange ud og stemme på selve valgdagen.
Men han regner med, at valgdeltagelsen nok bliver højere end de 58 procent af de stemmeberettigede, der afgav deres stemme i 2012.
Og selv om det er lavt sammenlignet med for eksempel sidste danske valg, hvor 86 procent stemte, så er det ikke fair at se det som udtryk for, at amerikanerne ikke gider engagere sig.
Det er i høj grad det amerikanske valgsystem og amerikansk valgtradition, der skal have skylden, mener McDonald.
- Vi stemmer ret ofte. Ja, vi stemmer faktisk hele tiden - lokalt, i staten, føderalt og til både primærvalg og selve valget, siger eksperten og peger på, at valgdeltagelsen er endnu lavere i Schweiz, der er kendt for sine hyppige folkeafstemninger.
- Det er også et meget fragmenteret system. Blandt andet på grund af vores valgmandskollegium, hvor de personlige stemmer ikke vægtes så højt. Men vi ser højere valgdeltagelse i de få stater, hvor der er kamp om stemmerne. siger McDonald.
Og profilen af den typiske amerikanske vælger adskiller sig såmænd ikke så meget fra andre lande.
De veluddannede stemmer typisk mere end dem med kort eller ingen uddannelse. Og der er højere valgdeltagelse blandt dem, der er engageret i deres lokalsamfund gennem kirken eller lokale organisationer, forklarer eksperten.
Der er dog et par markante forskelle mellem USA og mange europæiske demokratier.
Den amerikanske fagbevægelse er svag som politisk aktør. Og kravet om, at man skal være registreret som vælger for at kunne stemme har slagside mod samfundets fattigste og svageste.
- Det er sommetider lovgivningen, der holder folk fra at stemme, siger Michael McDonald.
/ritzau/