Burmas militær er nu i direkte konfrontation med demonstranter efter otte dage med fredelige demonstrantioner for demokrati.
Senest er politiet begyndt at skyde direkte mod de demonstrerende munke, og mindst fem munke og tre civile er blevet dræbt, oplyser radiostationen Democratic Voice of Burma, der står i opposition til styret i Burma.
- Militæret har åbnet ild med maskinpistoler mod demonstrantene. Vi har endnu ikke overblik over, hvor mange der er skadet, siger en journalist fra radiostationen.
Politi og militær angriber op mod 10.000 munke og andre fredelige demonstranter med knipler og tåregas for at forhindre dem i at demonstrere, meddeler Reuters. Mange munke bærer masker for at undgå gassen.
Demonstranterne forsøger angiveligt at komme hen til den arresterede oppositionsleder Aung San Suu Kyis hjem.
Munke får tæsk
Mange demonstranter lægger sig ned på jorden, når politiet rykker frem, for at understrege, at de ikke vil slås, siger øjenvidner.
Et stort antal munke er blevet tævet og slæbt ind i lastbiler, der kører dem til fængsler. Op mod 2.000 er arresteret.
Vi var fredeligt ved at afsige en bøn, da politiet begyndte at bruge tåregas, og nogle munke blev slået. Nogle munke blev såret, siger en munk ifølge BBC.
Flere steder i Rangoon er der nu bål i gaderne.
Vil sætte livet på spil
Angrebene på munkene har gjort andre demonstranter rasende, oplyser øjenvidner til BBC.
- I er fjolser, råber de taktfast mod soldater, der affyrer varselsskud mod munkene.
En del af munkene er ikke indstillet på at efterkomme militærets befalinger om at stoppe demonstrationerne, meddeler BBC.
- Vi har allerede besluttet at risikere vores liv for folket, sagde en af de ældre, ledende munke til nyhedsbureauet AFP, kort før betjentene trak deres knipler.
- Vi vil først og fremmest vise venlighed, fortsatte han.
Et stort antal soldater og urobetjente omringede i nat mindst seks klostre i Rangoon og anholdt to kendte systemkritikere, der har støttet demonstrationerne for demokrati.
Svært at stoppe demonstrationerne
Eksperter frygter en gentagelse af de tragiske uroligheder i 1988, hvor soldater skød med skarpt og dræbte tusindvis af ubevæbnede demonstranter.
Denne gang kan militærjuntaen dog få sværere ved at stoppe demonstrationerne.
- I 1988 vidste ingen (i Burma, red.), hvad der foregik, siger Aung Naing Oo, der var oprørsleder i Burma under 1988-urolighederne og nu bor i England.
- Der var kun meget lidt information om drabene. Nu - med internettet og hele verden som tilskuere - er det en helt anden sag. En anden vigtig forskel er, at munke og ikke bare studerende, der leder demonstrationerne. Munkene har meget højt anseelse i landet, siger Aung Naing Oo til BBC.
Konflikt siden fredag
Juntaen brød sin tavshed sent mandag og meddelte, at den ville skride til handling.
USA s præsident, George W. Bush har meddelt, at USA strammer sine økonomiske sanktioner mod militærstyret. USA havde i forvejen en våbenembago mod Burma, forbud mod finansielt samarbejde og nye investeringer i landet - og mod al eksport til landet.
Europa-Parlamentet samles for at diskutere krisen i Burma senere i dag.
Demonstrationerne blev sat i gang fredag, da militærdiktaturet besluttede sig for at fordoble prisen på brændstof, hvilket har ramt befolkningen hårdt i det fattige land.