Barnløse par opgiver drømmen om en baby og færre danske børn bliver født fremover.

Det er den direkte konsekvens af den nye brugerbetaling på kunstig befrugtning, viser en rundringning, som Berlingske har foretaget til landets offentlige fertilitetklinikker.

På Fyn er man vant til at blive kontaktet af 10 til 12 kvinder om dagen, som ønsker at komme i behandling. Nu ringer kun tre til fem. Og sådan er det også i resten af landet.

"Jeg er frustreret og ærgerlig over det. Det er et tilbageslag af dimensionioner. Men man havde jo set det komme," siger formand, Tina Ovesen, fra Landsforeningen af ufrivilligt barnløse, til Newspaq.

Med regeringens nyindførte brugerbetaling vil det koste et barnløst par fra 2.000 og op til 30.000 kroner per år for behandling for barnløshed.

"For dem, der har pengene, er det intet problem. Men for de 60 procent barnløse taler vi folk under uddannelse eller ufaglærte og andre, som ikke har høje indkomster. Og for dem er det mange penge," siger Tina Ovesen.

Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V), siger til Berlingske, at det er "for tidligt at råbe vagt i gevær".

Men det er Tina Ovesen absolut ikke enig i. Især da det viser sig, at barnløse par i desperation nu overvejer at ty til rugemødre i udlandet for at få drømmen om et barn opfyldt.

"Det vil jeg stærkt fraråde. Der er rigtig mange etiske dilemmaer ved rugemødre. Og alene rejsen til udlandet overstiger prisen for behandling. Lad være med at gøre ting, man fortryder på lang sigt, men kæmp for sagen herhjemme, for eksempel ved at melde jer ind hos os," lyder opfordringen fra Tina Ovesen.

Otte til ti procent af alle børn, som årligt er blevet født herhjemme, er blevet til ved hjælp af fertilitetsbehandling - før brugerbetalingen trådte i kraft.

Kilde: Berlingske Tidende