Klimakonferencen i Durban gjorde fremskridt imod at skabe en grøn klimafond. Tanken er, at fonden skal modtage 100 milliarder dollars om året, som skal hjælpe de fattige lande til ikke at svine så meget som de rige og til at tilpasse sig klimaforandringer.
Blandt miljøfolk, klimaforkæmpere og ikke mindst lande, der er ved at drukne, anses fonden for at være en fantastisk god idé. Men ingen aner, hvor pengene skal komme fra.
Ved det forudgående klimatopmøde i Cancun, Mexico, var alle rørende enige om at oprette en grøn klimafond bugnende med milliarder. Siden blev det nedsatte udvalg ikke enige om, hvordan det skal gøres.
Hvilken slags fond
Et af de alvorlige stridspunkter omkring den grønne fond har været, hvem der skal bestemme over de mange milliarder. USA har for eksempel krævet, at det skal være finansfolk og ikke miljø- og klimatyper.
Den grønne fond bliver formentlig en kopi af modellen for den globale miljøfond, GEF, der skaffer fattige lande investeriger til ren energi. Meningen med fonden er at bekæmpe udledningen af mere drivhusgas gennem fornuftige investeringer.
GEF-fonden, der er under FN siden 1991, distribuerer årligt hundredevis af millioner dollars til projekter med energieffektiv teknologi, bæredygtigt skovbrug og forbedret landbrug.
Tanken med GEF-projekter er, at de både er miljørigtige og hjælper modtagerlandet til en bedre økonomi. Udledning af over en milliard tons CO2 drivhusgasser, svarende til 5 procent af klodens nuværende produktion, er undgået gennem disse investeringer.
[pagebreak]Ventetid
De fattige lande og EU har været særdeles aktivistiske for at få hele verden med på at gøre noget mærkbart ved klimaforholdene på kloden. De kom ikke særligt langt i deres forsøg på at begrænse opvarmningen af atmosfæren.
Resultatet er, at de største udledere af klimagasser vil deltage i en løsning om at reducere deres skadelige adfærd om nogle år. Kina, Indien og USA nærmer sig deltagelse ved at acceptere en forlængelse af Kyoto protokollen fra 1997 uden egentlig at gøre noget særligt.
EU er speciel for store aktører ved at have sine egne regler for reduktion af klimagas, der i 2020 skal være reduceret med 20 procent og en 20 procent vækst i grøn energi. Connie Hedegaard, EU kommissær, siger, at EU når sine mål.
Det er værd at bemærke, at de største udledere USA og Kina i udpræget grad kaster penge efter fornybar energi. Det drejer sig om entusiastiske milliarder. De vil bare ikke være med til at sætte grænser.
Pengene
Den knap 200 lande i Durban blev på ingen måde enige om, hvor de 100 millarder dollars om året skal komme fra. De er dog enige om at etablere et sekretariat og lægge beslutninger frem ved næste COP-topmøde.
Ved Cancun-mødet sidste år blev landene enige om at komme i gang med blot 10 millioner dollars om året frem til 2013, hvorefter de store penge skulle komme i 2020. Der er ikke gjort store fremskridt her.
FN's generalsekretær Ban KI-moon mener i henhold til Terraviva, et projekt under IPS News, at der er mange muligheder for at skaffe pengene til de fattige lande.
Ki-moon tænker især på prisen for CO2 kvoter. Ved topmødet har man også, uden nogen beslutning, diskuteret transportafgifter især for søfart, der forurener vildt meget ved at forbrænde dårlig olie.
[pagebreak]Skat på gas
Stemningen fokuserer på at hæve priserne for udledning af CO2 og andre klimagasser. Praktisk betyder det, at de som udleder for meget (fabrikker for eksempel) må betale en bøde for deres adfærd.
Man kan sætte priserne så højt, mener lederen af finansudvalget i COP, Norges statsminister Jens Stoltenberg, at det er billigere at forbedre sin adfærd. Det giver penge i fonden, i nationale kasser og udvikler bedre teknologi hurtigere.
EU, Australien og Kina har allerede CO2-skatter og Sydafrika arbejder på et system, udtaler Stoltenberg. At skaffe de mange penge er svært, når de rige lande er i finansielle kriser.