Nedslidning øger risikoen for fejl. Og hvis fejlene bliver begået af folk, der skal redde andre, kan det få katastrofale følger, advarer Tommy Kjær, der er næstformand i Brandfolkenes Organisation.
- Hvis brand- eller ambulancefolk laver fejl, kan det koste menneskeliv. De har kun et skud i bøssen, siger han til Avisen.dk.
Derfor er det også under al kritik, at brandmænd og ambulancereddere i dag er udsat for et betydeligt større arbejdspres sammenlignet med tidligere, påpeger han.
Kenneth Jensen, der er redder og fælles-sikkerhedsrepræsentant hos Falck i Region Øst, siger i dag til avisen.dk, at der i høj grad er tale om øget travlhed blandt hans kolleger.
Han repræsenterer omkring 1.000 brandfolk og ambulancereddere.
- Det er hårdt, at vi er alt for få til for meget arbejde. Jeg ser flere kollegaer, der ligner hængte katte, når de er færdige med deres vagter, siger han.
- Uanset, om du er redder eller brandmand, er der stort set ikke mulighed for psykologisk bearbejdelse efter en indsats.
For lidt tid til at fordøje
For få pauser og vagter, der strækker sig over 24 timer, er i dag med til at trække tænder ud, forklarer Kenneth Jensen, der har arbejdet 40 år i brandvæsenet.
Det er også problematisk, at der er blevet mindre tid til at snakke dødsfald og andre grimme oplevelser fra vagterne igennem, fortæller Tommy Kjær.
- Det er bestemt ikke altid, at der lige er tid til at slappe af eller evaluere det, man har været ude i. Uanset, om du er redder eller brandmand, er der stort set ikke mulighed for psykologisk bearbejdelse efter en indsats. Det skal være en meget stor indsats, før man afholder en teknisk debriefing, siger han.
FOA bevidst om problematik
I Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, der blandt andet organiserer offentligt ansatte brandfolk og ambulancepersonale, ved man godt, at redderne er blevet mere presset.
Det fortæller Reiner Burgwald, der er formand for Teknik- og servicesektoren i FOA.
- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ambulancefolkene har ekstremt travlt og til visse tider også har for travlt. Det hænger sammen med, at de kører langt flere ture, og at der ofte mangler ambulancer, siger han.
Med hensyn til døgnvagterne er mange af hans medlemmer dog glade for at arbejde 24 timer i træk, da det giver flere sammenhængende fridage, forklarer han.
Ingen grund til brok
Thomas Brücker, der er tillidsmand hos Københavns Brandvæsen, oplever også, at redderne har fået mere travlt.
- Nogle ambulancefolk føler sig nok bare mere presset, fordi de laver mere, end de gjorde for ti år siden. Som redder skal man vænne sig til en ny måde at arbejde på. Forandringer er som udgangspunkt ikke særlig rare, men vi må få det bedste ud af det, siger han.
Han genkender ikke billedet af, at brandfolk generelt er udsat for et større pres end før.
Sikkerheden er dårligere
Ifølge Brandfolkenes Organisation har man alene i hovedstaden skåret næsten 50 procent af de ansatte brandfolk væk i løbet af de sidste 30 år.
Det sætter sit præg på dagligdagen. Selvom der er færre ildebrande, har brandmændene fået mange flere opgaver; eksempelvis at køre ud til tyverialarmer og gå vagt på rådhuse, fortæller næstformand Tommy Kjær.
Og de lange døgnvagter kombineret med de mange ekstraopgaver presser de ansatte i en ekstrem grad, vurderer han.
- Hvis man som brandmand i løbet af dagen har knoklet på som på en almindelig hård arbejdsdag og derefter skal være på vagt resten af døgnet, kan det give problemer med sikkerheden, hvis man klokken to om natten skal rykke ud til en ildebrand, siger han.