FAKTA: Forfatningsændring får betydning for Tyrkiets valg

Tyrkerne stemte sidste år for en forfatningsændring, der styrker præsidentens greb om magten.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har onsdag meddelt, at han udskriver præsident- og parlamentsvalg.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har onsdag meddelt, at han udskriver præsident- og parlamentsvalg. Foto: Fethi Belaid/arkiv/AFP

Den 24. juni skal tyrkerne til stemmeurne til præsident- og parlamentsvalg i utide.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har onsdag meddelt, at han udskriver valget.

Det kommende valg i Tyrkiet er særligt vigtigt, fordi en ændring af den tyrkiske forfatning her vil træde i kraft.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Et lille flertal af de tyrkiske vælgere stemte i 2017 for forfatningsændringen, som vil ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik.

Her er nogle af hovedpunkterne i ændringen af forfatningen:

* Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.

* Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.

* Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.

* Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.

* Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.

* Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.

* Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.

* Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.

* En person må højest have præsidentembedet i to perioder.

* Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved valget i juni have siddet som præsident i cirka fire år.

* Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere i ti år mere.

Kilder: BBC, Al Jazeera og The Guardian.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.