Lønposen vokser. Det samme gør ansvaret, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver mere fast.
Sådan lyder tre direkte målbare konsekvenser af tage en videregående uddannelse, hvis man er faglært.
Det viser en afdækning, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) med inddragelse af oplysninger om samtlige faglærte, der startede på en videregående efteruddannelse i 2008.
Forskningsprofessor Nicolai Kristensen forklarer, at efteruddannelsen hurtigt viser sig som en god forretning for de faglærte.
- Selvom de skal betale en del af uddannelsen selv, er det hurtigt tjent ind, fordi de ofte får mere ansvar og nye typer opgaver og også en højere løn, siger han.
Beskæftigelsesgraden stiger desuden med to til tre procentpoint for faglærte med en videregående uddannelse. Forklaringen kan være, at en del faglærte bliver opgraderet fra en deltids- til en fuldtidsstilling, eller at de går fra midlertidig til fast ansættelse.
- Vi betragter de 2-3 procentpoint som en stor stigning i beskæftigelsen, fordi langt de fleste faglærte, der får efteruddannelse, i forvejen har en høj tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Nicolai Kristensen.
De fleste faglærte, der vælger at efteruddanne sig, er unge i midten af tyverne. I takt med at alderen stiger, falder de faglærtes deltagelse i efteruddannelse og er på et meget beskedent niveau blandt faglærte over 50 år.
Et kursus koster typisk 60.000 kroner, hvoraf deltagerne selv betaler de 25.000 kroner. Og det er en investering, som flest unge kan se nytten i.
- Udover at videregående efteruddannelse er en god investering for den enkelte, ser det også ud til, at samfundet har haft glæde af at løfte de faglærte til et højere uddannelsesniveau, siger Nicolai Kristensen.
Newspaq