Vold og trusler er langt fra det eneste, der presser fængselsbetjente. Mange usynlige belastninger påvirker også deres arbejde, fastslår ny forskning.
Vil jeg være den flinke eller den hårde betjent? Det valg skal landets fængselsbetjente hver dag tage stilling til på jobbet.
Og det kan være en svær balance både at drage omsorg og være en autoritet over for fangerne. Det kan også være hård kost at åbne døren til en celle, hvor en indsat har gjort skade på sig selv.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i et dugfrisk forsknings-studie fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning Universitetsklinik.
Sociolog Dorte Raaby Andersen, der står bag ph.d.-studiet, har fundet frem til, at betjentenes kontakt med de indsatte kæver en hårfin balance.
- De skal for eksempel være venlige over for de indsatte, da det mindsker konflikter, men samtidig må de heller ikke være for venlige, for det kan øge risikoen for, at man lader sig presse til at afgive magt. Samtidig skal fængselsbetjentene vise vrede, men de må ikke være for vrede, da det også kan virke konflikt-optrappende, siger hun til Avisen.dk.
Må vælge mellem forståelse og straf
Når konflikterne på fængselsgangene eskalerer, får det ofte voldsomme konsekvenser. Hver dag bliver mere end én fængselsbetjent udsat for vold, oplyser Fængselsforbundet.
De kan ikke tage alle skæbner på sig. De er nødt til at etablere en distance til deres arbejde
Men at de talrige volds- og trusselsepisoder ikke er det eneste, der belaster betjentene, nikker Fængselsforbundets formand Kim Østerbye genkendende til. De ansatte skal hele tiden vælge mellem det hårde og bløde i kontakten med de indsatte, pointerer han.
- Der er alt for høje følelsesmæssige krav i jobbet. Betjentenes rolle er tosidig, nemlig orden og sikkerhed på den ene side, og samtidig skal vi få mennesket igennem den her afsoning, så de vælger ikke at være kriminelle, når de kommer ud igen, siger han og uddyber:
- Det skaber et kæmpe følelsesmæssigt pres, når du på få sekunder i din kontakt med den indsatte skal vælge, om du for eksempel skal skrue bissen på eller vise forståelse og undlade at udløse en disciplinær reaktion, fordi behandling giver bedre mening.
Distance er vigtig
Selvom de ansatte gerne skal have en god kontakt til de indsatte, må forholdet aldrig blive venskabeligt. Derfor er en vis grad af distance afgørende, viser Dorte Raaby Andersens forskning, der er baseret på observationer, interview og spørgeskemaer i lukkede danske fængsler.
- Fængselsbetjentene møder jo mange skæbner. Hvis de kommer for tæt på de indsatte, øger det risikoen for, at de brænder ud. De kan ikke tage alle skæbner på sig. De er nødt til at etablere en distance til deres arbejde, påpeger sociologen.
Man kan rigtig hurtigt løbe ind i udbrændthed, hvis man forventer, at støtte og motivation kan ændre alle indsatte
Omvendt må distancen mellem betjent og indsat heller ikke blive for stor. Hvis det sker, kan betjentene blive kyniske, vænne sig til at se lidelse og i værste fald få svært ved at mærke egne følelser, påpeger hun.
For fængselsbetjentene kan det nogle gange virke lettere at udvise sikkerhed og kontrol for at holde distance til de indsatte, oplever Erik Larsen, der er fængselsbetjent i Vestre Fængsel og fællestillidsmand i Område Hovedstaden.
- Man kan rigtig hurtigt løbe ind i udbrændthed, hvis man forventer, at støtte og motivation kan ændre alle indsatte, fordi det er en svær målgruppe, vi har med at gøre. Selvom vi har en flot resocialiserings-procent i Danmark, er der langt imellem solstrålehistorierne, særligt når man arbejder i et arresthus, siger han.
Læs mere om, hvordan Erik Larsen oplever de følelsesmæssige dilemmaer i arbejdet.
Alvorlige konsekvenser
Belastningerne i jobbet sætter sine spor hos mange, viser opgørelser fra Fængselsforbundet.
En stor del af vores store udfordringer med psykisk sygdom handler om de følelsesmæssige krav.
Fængselsbetjente er mere end dobbelt så syge som statens øvrige medarbejdere, og de har fire gange større risiko for nedslidning end andre erhvervsgrupper i Danmark. Alene det seneste halve år er der udbetalt 61 millioner kroner i arbejdsskadesager til Fængselsforbundets medlemmer.
Kim Østerbye efterlyser bedre bemanding i fængslerne og mere efteruddannelse, så man i langt højere grad kan træne de ansatte i at håndtere de følelsesmæssige krav. I dag bliver behovet ikke taget alvorligt nok i Kriminalforsorgen, mener forbundsformanden.
- Desværre tror jeg, at en stor del af vores store udfordringer med psykisk sygdom (blandt personalet red.) handler om de følelsesmæssige krav. Det er ikke den ene magtanvendelse, der udløser, at du bliver syg. Det handler om, at rygsækken er fyldt op, og du har ikke nogle steder at komme af med den, siger han.
Tidligere forskning har vist, at det kan have en række negative helbredsmæssige konsekvenser som brug af antidepressiv medicin og sygefravær, hvis der er mange følelsesmæssige krav i arbejdet, pointerer Dorte Raaby Andersen.
Må ikke fremstå usikre
Fængselsbetjentene stiller også mange krav til hinanden, fortæller sociologen.
- Det er vigtigt for betjente at vise deres kolleger, at de er til at regne med, fordi de er hinandens sikkerhed i konfliktsituationer. Derfor er de opmærksomme på, hvordan kolleger opfører sig overfor indsatte, og om de er følelsesmæssigt stabile, siger Dorte Raaby Andersen.
Men det kan medføre dilemmaer i forhold til, hvor ærlig man skal være overfor sine kolleger om sine følelser, fordi man kan frygte at blive betragtet som en ustabil medarbejder, der ikke kan klare jobbet, forklarer hun.