Det kræver sin mand eller kvinde at udøve magt over for en rocker med tatoveringer i ansigtet eller et bandemedlem, der lige har væltet en madvogn.

Og det skaber nogle følelsesmæssige belastninger hos rigtig mange fængselsbetjente, fortæller Erik Larsen, som er fængselsbetjent i Vestre Fængsel i København og fællestillidsmand i Området Hovedstaden.

- Det er et meget anderledes job. Det er meget svært at forestille sig, hvordan det er at låse folk inde. Den magt, vi har over nogle, det påvirker os også på sigt, siger han til Avisen.dk.

Opgørelser fra Fængselsforbundet viser, at forekomsten af vold og trusler er steget i de danske fængsler de seneste år. Men mange andre forhold belaster også de ansatte, fastslår et helt nyt ph.d.-studie fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning Universitetsklinik.

Selvmord belaster også 

Som tillidsrepræsentant er Erik Larsen i kontakt med flere fængselsbetjente, som er udsat for følelsesmæssige belastninger. I de værste tilfælde bliver belastningerne til sidst så voldsomme, at betjentene vælger et andet job eller bliver afskediget.

- Det svære ved vores arbejde er for en stor dels vedkommende vold og trusler. Men der er ingen tvivl om, at det at udøve den magt, vi gør over for de indsatte, har en vis effekt på, hvordan vi reagerer, forklarer han.

Hvis man åbner døren til voldsomme selvbeskadigelser og i yderste tilfælde selvmord, er det altid en følelsesmæssig belastning.

Men mange påvirkninger er betjentene slet ikke bevidste om, påpeger han.

- Det er jo heller ikke sådan, at man går hjem fra arbejde med et tungt hjerte, fordi man en dag har låst mange fanger inde. Det bliver man nødt til som fængselsbetjent. Men der er nogle følelsesmæssige krav, som mere borer sig ind i underbevidstheden, siger han og understreger, at det kan være mange forskellige oplevelser i arbejdet med de indsatte, som sætter sig fast.

- Hvis man åbner døren til voldsomme selvbeskadigelser og i yderste tilfælde selvmord, er det altid en følelsesmæssig belastning. Og det sætter selvfølgelig sine spor ligesom vold og trusler.

Dobbeltrolle skaber dilemma

Fængselsbetjentene skal hele tiden tænke over deres attitude over for fangerne og vælge, hvordan de vil optræde i konkrete situationer. Men det er ikke altid lige nemt, for det kan være en svær balance både at drage omsorg og være en autoritet over for fangerne, lyder en af konklusionerne i ph.d.-studiet, som sociolog Dorte Raaby Andersen har foretaget.

Den dobbeltrolle er betjentene meget opmærksomme på, fortæller Erik Larsen.

- Vi skal både være støttende og motiverende, men samtidig er der en vis sikkerhed og kontrol, der skal udøves. Det er klart, at det er et fagligt dilemma, hvornår vi gør det ene og det andet, og hvordan vi kombinerer de to ting. Vi skal finde ud af, hvilket ben vi skal stå på, siger han.

Selvom fængselsbetjentene gerne skal have en god kontakt til de indsatte, må forholdet aldrig blive venskabeligt. Derfor en en vis grad af distance afgørende, viser Dorte Raaby Andersens forskning. Som fængselsbetjent kan det nogle gange virke lettere at udvise sikkerhed og kontrol for at holde distance til de indsatte, oplever Erik Larsen.

- Man kan rigtig hurtigt løbe ind i udbrændthed, hvis man forventer, at støtte og motivation kan ændre alle indsatte, fordi det er en svær målgruppe, vi har med at gøre. Selvom vi har en flot resocialiseringsprocent i Danmark, er der langt imellem solstrålehistorierne, særligt når man arbejder i et arresthus, siger han.

"Tavshed kan være giftig"

Der er alt for høje følelsesmæssige krav i jobbet, mener Fængselsforbundets formand Kim Østerbye. Det viser sig blandt andet ved, at fængselsbetjente er mere end dobbelt så syge som statens øvrige medarbejdere, og at de har fire gange større risiko for nedslidning end andre erhvervsgrupper i Danmark ifølge opgørelser fra Fængselsforbundet.

Klientellet bliver barskere, og det kræver mere fysisk tilstedeværelse på gangene.

Hvis arbejdsforholdene skal forbedres, er der brug for bedre bemanding i fængslerne og mere efteruddannelse, så de ansatte i højere grad bliver trænet i at håndtere de følelsesmæssige krav, mener Kim Østerbye.

Erik Larsen tror også, at stigningen i sygefraværet hænger sammen med et større tidspres og lavere bemanding end tidligere.

- Det gør det sværere med den kollegiale feedback, hvor man kan snakke med sine kolleger om, hvad man oplever, og hvordan man håndterer tingene. Klientellet bliver barskere, og det kræver mere fysisk tilstedeværelse på gangene, og så har man mindre tid til at få snakket tingene igennem på kontoret, siger han.

Konsekvensen af den manglende sparring kan være alvorlig, advarer fængselsbetjenten.

- Når det ikke sker, har oplevelserne på arbejdet lettere ved at sætte sig. Den tavshed kan være giftig for en fængselsbetjent, for der sker nogle ting, det er vigtigt at få talt om, siger Erik Larsen.