Efter lang tids søgen på diverse boligsider er drømmeboligen endelig fundet, og næste skridt på vejen, inden boligdrømmen kan blive indfriet, er en tur i banken for at se, hvor meget man kan låne til.
Her er det vigtigt, inden man sætter sig ned og taler med sin bankrådgiver, at man gør sig et grundigt forarbejde.
Det handler blandt andet om at kende sin økonomi ned til mindste detalje, så man kan give banken et modspil. For når bankerne skal give et lån, vil lånets størrelse altid blive vurderet ud fra, hvor stor en risiko banken skal løbe, siger Brian Stjernholm, som er finansiel rådgiver i den uafhængige og uvildige finansielle rådgivningsvirksomhed, Uvildige.dk.
- Det er vigtigt at kende husstandens rådighedsbeløb og at kunne dokumentere, at man kan leve for det. Kan man derimod ikke dokumentere sit rådighedsbeløb, vil forhandlingerne langt hen af vejen være på bankens præmisser, hvor det er banken, som definerer kravet til rådighedsbeløbets størrelse, forklarer Brian Stjernholm.
Udover at kende til sin egen økonomi ned til mindste detalje skal man også sætte sig ind i bankens prislister for gebyrer, som man finder på bankens hjemmeside.
På den måde ved man nogenlunde, hvad bankerne kan gå med til under en forhandling, hvis bankrådgiveren siger et højere tal, end hvad der fremgår af prislisten.
Ved at kende til prislisten kan man også undgå risikoen for, at der bliver smidt ekstragebyrer på, som ikke er en del af den gældende prisliste. Når der er styr på økonomien og priserne, er det vigtigt, at man ikke kun tager til takke med sin egen bank, siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
- Man skal undersøge lånemulighederne i mindst to banker, da man ikke kan regne med, at man får det bedste tilbud i ens egen bank. Samtidig skal man også sørge for, at mindst to af dem ikke repræsenterer det samme realkreditinstitut, siger han.
Her skal man fortælle, at man får tilbud fra andre banker, men undlade at fortælle, hvilke banker man får tilbud fra, eller hvordan tilbuddet ser ud.
Det handler om at få bankerne til at give et blindt tilbud.
- Ved at gøre det på den måde vil man presse bankerne til at give et billede af, hvem der reelt kan tilbyde de skarpeste priser. Efterfølgende kan man så vælge at forhandle åbent, hvis man vil det, siger Brian Stjernholm.
Faktaboks: Forstå faktorerne, når banken taler om risiko:
Når banken definerer risiko, er der tre primære nøgletal, som banken kigger på:
1) Det drejer sig om rådighedsbeløbet, der dækker over, hvor meget man har tilbage, når alle faste udgifter er betalt.
2) Der er formuebegrebet, der dækker over, om man har minus eller plus på kontoen, hvis man sælger alle sine egendele som hus og bil og har indfriet sin gæld.
Her gælder det om, at formuen er så stor som muligt og i hvert fald ikke alt for negativ. Har man eksempelvis stor forbrugsgæld, men ejer ikke noget, fordi pengene er brugt på rent forbrug, trækker det formuen ned.
3) Den sidste faktor hedder gældsfaktor, som regnes ud ved at holde den samlede gæld op i de samlede bruttoindtægter i husstanden før skat.
Hvis et par eksempelvis tjener 700.000 kroner årligt før skat og har en samlet gæld på to millioner kroner, har de en gældsfaktor på 2,85. En gældsfaktor under tre er helt normalt og en sund gældsfaktor.
- Hvis alle de tre faktorer holder sig inden for det, som banken finder fornuftigt, er det med til at trække risikoen ned. Banken skal dermed løbe en mindre risiko, og det vil være med til at optimere ens lånemuligheder i banken.
/ritzau/FOKUS