Alle lande i EU skal have en mindsteløn. Så klart er signalet fra formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Og Ulla Tørnæs (V), næstformand i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, vurderer, at han vil få held til at få presset sit ønske igennem, skriver Ugebrevet A4.
- Der kommer helt sikkert en europæisk mindsteløn. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har været meget klar i mælet og flere gange sagt, at han ønsker, at alle EU-lande indfører en minimumsløn, fastslår Ulla Tørnæs over for Ugebrevet A4.
Helt anderledes afvisende er LO’s næstformand Lizette Risgaard:
- Kommissionsformanden kan ønske sig en europæisk minimumsløn i julegave i år og næste år og næste år igen. Det bliver bare aldrig en god jul for Jean-Claude Juncker, for ønsket om en minimumsløn i EU kommer ikke til at gå i opfyldelse, siger hun til Ugebrevet A4.
Bagbens-manøvre nytter ikke
Alligevel advarer to forskere mod at tage for let på signalerne fra Bruxelles.
- Behovet for en minimumsløn dukker op som et modsvar til den voksende utilfredshed, der har været i kølvandet på arbejdskraftens frie bevægelighed de senere år. Og det nytter ikke at sætte sig ned på bagbenene og sige, at det vil man ikke og tror man ikke, siger professor Marlene Wind, leder af Center for
Europæisk Politik på Københavns Universitet.
Og professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, konstaterer, at 22 EU-lande, heriblandt toneangivende lande som Frankrig og Tyskland, er tilhængere af minimumslønninger.
- Når der kun er seks EU-lande, der ikke har en mindsteløn, er det os, der er under pres, og ikke de andre 22 lande, fastslår han over for Ugebrevet A4.
Vil fastholde den danske model
Næstformanden for EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, Ulla Tørnæs, oplever da også, at diskussionen om en minimumsløn, der kommer til at gælde i hele Europa, optager sindene i Bruxelles. Både i Parlamentet og i Kommissionen.
Hun fremhæver, at hun ikke er tilhænger af en minimumsløn i EU, fordi den er direkte i modstrid med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der via overenskomster forhandler løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding.
- Jeg ønsker at holde fast i den danske model, og derfor bliver en af mine hovedopgaver i beskæftigelsesudvalget at kæmpe for, at vi får en særlig ordning, der respekterer, at vi har en helt særlig forhandlingsmodel, understreger Ulla Tørnæs.
Forslag uden gang på jord
Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Ole Christensen, er slet ikke så bekymret som Ulla Tørnæs.
- Der kommer ikke nogen minimumsløn i EU i den her valgperiode. Det kan jeg garantere dig for. Løn er slet ikke inden for EU’s kompetence-område, og hvis der kom et forslag, er jeg sikker på, at mange medlemslande ville trække det gule kort og understrege, at løn er medlemslandenes eget ansvar. Junckers
forslag har ikke nogen gang på jorden, siger Ole Christensen til Ugebrevet A4.
Ole Christensen sidder i Parlamentets beskæftigelsesudvalg ligesom Ulla Tørnæs. Her har han drøftet en eventuel minimumsløn med både beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen fra Belgien og kommissæren med ansvar for social dialog, Valdis Dombrovskis fra Letland.
- Begge kommissærer har understreget, at løn er en national kompetence og ikke en EU-kompetence. Så det har beroliget mig, siger han.
Alligevel erkender Ole Christensen, at der i EU-systemet er fornyet fokus på en form for mindstelønssystem. Og ifølge Dansk Folkepartis stemmesluger ved parlamentsvalget, Morten Messerschmidt, er der al mulig grund til at have advarselslamperne tændt herhjemme.
- Løn er slet ikke noget, som EU skal blande sig i, men det er klart, at presset stiger på den danske model i disse år. Man kan frygte, at der kommer en minimumsløn, men det vil være ret kontroversielt, og derfor tror jeg ikke, at det kommer til at gå stærkt, siger han til Ugebrevet A4.