Brugen af udtrykket ’social dumping’ har taget overhånd.
Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der efterlyser en klar definition fra fagbevægelsen.
- Ingen ved egentlig rigtig præcist, hvad man taler om. Det kunne være rart, hvis man bare gad definere, hvad det er, når man taler om social dumping, siger underdirektør i DA Erik Simonsen.
Udmeldingen kommer i forbindelse med en stor undersøgelse, der viser, at halvdelen af danskerne mener, at østeuropæisk indvandring skader den danske økonomi.
Dermed tager hver anden dansker fejl, mener DA. Og den lette omgang med udtrykket 'social dumping', er med til at skabe det fejlagtige billede, lyder det fra arbejdsgiverorganisationen.
- Der er nogen, også i fagbevægelsen, der taler om social dumping som et spørgsmål om, at man ikke har fået endog meget høje lønninger, som ligger langt over de mindstelønninger, som er aftalt i overenskomsterne, siger underdirektør i DA Erik Simonsen.
De fleste arbejder på overenskomst
Han peger på, at langt størstedelen at de østeuropæiske EU-borgere, der kommer hertil, arbejder inden for overenskomsternes rammer. Og så skal man lade være med at tale om social dumping, mener Erik Simonsen.
- Man fremstiller de her mennesker på en måde, som ikke er rimelig, siger han.
Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge,- Anlægs- og Trækartellet, kan godt genkende, at ’social dumping’ til tider bruges meget bredt.
- Udtrykket har eksisteret i mange år, og man bruger det lidt i flyvende flæng, og det er der sikkert både folk i fagbevægelsen og mange andre steder, der gør, siger Gunde Odgaard.
For ham går den klare skillelinje ved, om danske love og overenskomster er overholdt.
- Hvis man arbejder inden for overenskomsten, overholder den og har mulighed for at udnytte overenskomsten, som den er tænkt., så er der ikke tale om social dumping. Og så kan lønnen sådan set godt være 125 kroner, siger Gunde Odgaard.
Han peger dog på, at løn kun er en del af det samlede billede.
Ifølge Gunde Odgaard handler social dumping også i høj grad om, at udenlandske arbejdstagere ikke forstår deres rettigheder eller føler sig presset til ikke at kræve det, de har ret til.
- Spørgsmålet er, at om de får mulighed for at bruge overenskomsten. Vores overenskomster er jo aktive værktøjer, som man skal forstå og bruge, siger Gunde Odgaard.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.