EU's justitskommissær, Viviane Reding, opfordrer onsdag til lovændringer i Danmark og de fem andre EU-lande, der nægter deres borgere stemmeret, når de bosætter sig i længere tid i udlandet.
- Mange af de love er skrevet på et tidspunkt, hvor ingen kunne forestille sig, at folk ville bevæge sig så meget rundt og simpelthen benytte deres ret til fri bevægelighed til at flytte fra deres hjemland, siger Reding på et pressemøde i Bruxelles.
Reding præsenterer sin opfordring til lovændringer i forbindelse med EU-Kommissionens årlige borgerskabsrapport, der indeholder 12 konkrete forslag til at styrke EU-borgernes rettigheder.
Her påpeger justitskommissæren blandt andet, at statsborgere i Danmark, Østrig, Irland, Storbritannien, Malta og Cypern mister retten til at stemme i deres fædreland, når de flytter til udlandet.
For danskere, der ikke er udstationeret af staten, ryger stemmeretten, hvis man rejser ud med sigte på at være væk i mere end to år. Kun irerne har en skrappere grænse på halvandet år, mens briternes stemmeret først forsvinder efter 15 år.
Danmark og Østrig er samtidig de eneste af de seks lande, der ikke tillader deres statsborgere at have dobbelt statsborgerskab. Det betyder, at de heller ikke kan komme til at stemme til nationale valg i deres nye opholdsland.
Det har derfor særlig relevans for Danmark, når Reding opfordrer medlemslandene til at "tage sagen op i deres nationale parlamenter for at finde løsninger for de borgere, der simpelthen står helt uden mulighed for at stemme".
Justitskommissæren erkender, at det ikke lader sig gøre for EU at lovgive på området.
Derfor har hun i første omgang på skrift bedt de relevante medlemslande beskrive og begrunde deres lovgivning.
Kilder i kommissionen siger, at man på baggrund af svarene vil overveje, om der er basis for at lægge sag an ved EU-Domstolen, som tidligere har dømt i sager om indskrænkninger i EU-borgeres grundlæggende rettigheder og fri bevægelighed.
Justitsminister Morten Bødskov (S) har sagt, at " regeringen ønsker, at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab". En arbejdsgruppe ventes snart at barsle med forslag på området.
Men der er, så vidt Ritzau er orienteret, ikke noget lignende undervejs på spørgsmålet om stemmeret, der ifølge Justitsministeriet kun kan ændres ved at ændre grundloven.
/ritzau/