Forhandlingerne om de sidste elementer i EU's bankunion skal fuldendes i 2018, så medlemslandene hurtigst muligt bliver bedre i stand til at modstå økonomiske chok.
Det er målet med en række nye forslag, som EU-Kommissionen onsdag spiller ud med i et forsøg på at speede processen op.
Et af de hovedelementer, der stadig mangler i bankunionen, er en fælles europæisk indskydergaranti til at sikre bankkunders penge i tilfælde af krak.
Her har især Tyskland strittet imod. Den tyske modstand bunder i frygt for at komme til at betale for dårlig økonomisk styring i blandt andre italienske banker.
Derfor foreslår EU-Kommissionen nu en mere gradvis indfasning af den fælles indskydergaranti.
I første fase skal en europæisk ordning nøjes med at sikre penge nok til de nationale garantiordninger, der findes i hele EU.
Her vil det i sidste ende stadig være de nationale ordninger, der skal dække tabene.
Først når der er ryddet op i de nødlidende lån, der underminerer væksten i flere medlemslande, kan man ifølge det nye forslag overgå til en fælles ordning, hvor man deler risikoen.
EU-Kommissionen bebuder samtidig et stort udspil i begyndelsen af det nye år for at komme nødlidende lån til livs.
Her vil den blandt andet foreslå et lovpligtigt forsigtighedsprincip, hvor tilsynsmyndigheder om nødvendigt kan stille større kapitalkrav for at sikre sig mod tab.
Det er i sidste ende EU's skatteydere, der er bagstopper i bankunionen.
Hvis der skulle ske så mange krak på samme tid, at den fælles afviklingsfond løber tør for midler, er det skattepenge, der bliver tyet til.
Pengene til bagstopperen kan ifølge den nye plan komme via eurozonens redningsfond, der kan videreudvikles til en europæisk valutafond.
Målet med den nye byge af udspil er at øge tilliden til de europæiske banker ved at spænde et omfattende sikkerhedsnet ud under hele sektoren.
- Meningen er ikke, at sikkerhedsnettet skal være en standardløsning, hedder det i en meddelelse fra EU-Kommissionen.
- Det er snarere målet at indgyde tillid til den europæiske banksektor, fordi det vil være til rådighed som en sidste udvej, hedder det om sikkerhedsnettet.
EU-Kommissionen skriver samtidig, at sådan en bagstopper vil være udgiftsneutral.
Det skyldes, at banksektoren på mellemlangt sigt skal betale pengene tilbage igen.
Danmark overvejer at gå med i EU's bankunion. Der ventes en endelig dansk beslutning i efteråret 2019.
/ritzau/