Efter 40 års bombedrab og attentater på over 800 mennesker er det slut med Eta som terrororganisation.
Det oplyser den basiske løsrivelsesbevægelse torsdag aften i en erklæring sendt til britiske BBC.
"En ny politisk alder åbner sig. Vi står over for en historisk mulighed for at få en retfærdig og demokratisk løsning på den ældgamle politiske konflikt," skriver Eta.
Organisationen sværger at stoppe sin voldskampagne og i stedet indgå i en fredelig dialog med den spanske regering.
Her kalder premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero Etas melding for "en sejr for demokratiet, loven og fornuften."
Eta har ikke haft nye drab på samvittigheden i de seneste to år, og i januar erklærede man våbenhvile.