Hvis du er uden job og vil beholde din ret til dagpenge, så skal du i aktivering efter ni måneder. Sådan er reglerne for de 30-60-årige i dag.
Men efter en valgsejr til S og SF vil tidsrummet uden aktivering blive barberet ned til seks måneder. De nye regler er en del af de to partiers plan for at redde Danmark ud af finanskrisen.
"Det er livsvigtigt med en tidlig indsats for de ledige. For socialdemokraterne er en ledig en for mange. Ledighed er jo ikke bare ulykkeligt for den enkelte. Det er også ulykkeligt for samfundet", siger gruppeformand Carsten Hansen.
Hul i hovedet
Hos foreningen Behandl Os Ordentligt, der kæmper for bedre rettigheder til ledige, er formanden overrasket over nyheden.
"Hvis S og SF tror, at ledige sidder og lopper den af derhjemme i sofaen, tager de fejl. I stedet for at piske de ledige, skulle Helle og Villy sikre dem en gulerod i form af aktivering, der rent faktisk får folk i job. Det er jo hul i hovedet at blive tvunget til at bygge spaghetti-tårne uanset, om det er efter seks eller ni måneder", siger Peder Bæk.
Også fra A-kassernes Samvirke lyder der et suk.
"Der er ikke meget fidus ved at få mere af noget skidt. Vi har set alt for mange eksempler på aktivering for aktiveringens skyld. De ledige har krav på tilbud, hvor de enten lærer eller laver noget nyttigt", siger Verner Sand Kirk, formand for A-kassernes Samvirke.
Hos socialdemokraterne lytter grupperformanden til kritikken og lover, at rød blok vil sørge for, at det er slut med hovedløs aktivering.
"Hvis det står til S og SF, skal vi rekruttere målrettet til job-åbningerne, mere end vi skal aktivere. Det vil sige, at vi skal efteruddanne de ledige i langt højere grad, end regeringen gør i dag. Vi tror på uddannelse. Vi tror ikke på passificering", siger Carsten Hansen.
Deaktiveret
I Nordjylland sidder Karl Nørgaard og ryster på hovedet af politikerne i det fjerne København. Han er arbejdsløs på andet år og er efterhånden dødtræt af kommunens aktiveringsforsøg.
"Jeg er ikke blevet aktiveret. Jeg er blevet deaktiveret. Jeg har hverken fået praktik eller job med løntilskud. Til gengæld er jeg holdt op med at tælle, hvor mange gange jeg har lært at skrive en ansøgning", siger Karl Nørgaard med sarkasme i stemmen.
Det eneste gode minde, Karl Nørgaard har fra sin tid i arbejdsløshedskøen, er seks ugers selvvalgt uddannelse.
"Det batter", lyder det fra den autodidakte it-mand, der mere håber end tror, at de røde valgløfter holder.
Ene-ansvar til a-kasserne
For at forbedre de lediges chancer for at få et job før de ender i aktivering, vil S og SF gøre a-kasserne til ene-ansvarlige for jobformidlingen i de første seks måneder. I dag deler a-kasserne og de kommunale jobcentre ansvaret.
"Det er sund fornuft at stoppe dobbeltarbejdet. A-kasserne har mere føling med kvalifikationskravene og kan derfor bedre målrette indsatsen for de nyledige. På den måde vil jobcentrene spare ressourcer, som de kan bruge på de langtidsledige," siger Verner Sand Kirk, formand for A-kassernes Samvirke.
Også i foreningen Behandl Os Ordentligt kan formanden se fornuften.
"I dag kan de ledige let komme til at føle sig lidt til grin, fordi de skal bruge tid på at svare på de samme spørgsmål hos a-kassen og kommunen. Det giver god mening, at det er dem, der kender branchen, der giver gode råd om for eksempel opkvalificering. Så er de røde måske alligevel ikke gået helt fra snøvsen," siger Peder Bæk.
Positive erfaringer
Erfaringerne med at lade a-kasserne om indsatsen for de nyledige er positive. Københavns Kommune har nemlig allerede gennemført et forsøg, hvor fire a-kasser (3F, TIB, FOA og Dansk Metal) samarbejdede med det kommunale jobcenter.
Evalueringen viste, at tre ud af de fire a-kasser var lige så effektive til jobformidlingen som kommunen. Ni ud af 10 3Fere svarede, at de var tilfredse med a-kassens indsats.
Kommunernes Landsforening vil ikke kommentere den røde 2020-plan, før den ligger på skrift.
Ingen kommentarer
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar til S' og SF's aktiverings-planer fra Helle Sjelle (K), der er formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.
Langtidsledige
2009: 16.000 (ni procent af de arbejdsløse)
2010: 41.600 (20 procent af de arbejdsløse)
2011: 25 procent af de arbejdsløse (prognose)
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd