Dagens kamp rundede OB’s efterårssæson af på hjemmebane. Pointhøsten i egen hule har måske ikke været så stor, som man måske kunne ønske, men Odense-mandskabet går immervæk ubesejret fra Fionia Park for niende gang ud af ni mulige – det ser altså godt nok ud.

Ser man på truppen, er den bred og solid. OB overlevede en periode, hvor nærmest hele førsteholdskæden har været skadet på skift. Kønt var det ikke altid, men et point hist og pist blev alligevel hevet i land, og OB hænger nu godt på i toppen af ligaen. Så tabellen taler også for, at OB skal tages seriøst.

Hvad så med spillet? OB er blevet kritiseret for at spille for defensivt, og de har ofte måttet ty til kun at spille med én angriber. Nu er truppen imidlertid så godt som skadesfri, og det er således først nu, vi ser det rigtige OB-hold, der spiller på den måde, det gerne vil. Under Lars Olsens ledelse er Fionia-folkene mere boldbesiddende end under Bruce Rioch, og kreativitet går hånd i hånd med en utrolig stærk defensiv anført af Superligaens måske bedste center-forsvarer Ulrik Laursen. Det ser derfor også godt ud.

Alligevel spiller OB tit ikke godt nok, selvom spillerne forsøger alt, hvad de kan. I kampe, hvor spillet ikke flyder, som for eksempel mod Viborg, må de således kæmpe sig til resultaterne. De sidste to kampe i efterårssæsonen vil give et billede af, hvor gode OB virkelig er. To udekampe på Sjælland – mod FCN og FCK. Kommer OB ud af disse to kampe uden at tabe og måske endda med en enkelt sejr, lugter det lidt af medaljer til de stribede.