Er du tilfreds med en treårig lønstigning på eksempelvis 1.330 kroner - eller vil du have mere?
Op mod en halv million mennesker har mulighed for at stemme enten ja eller nej til deres løn og arbejdsvilkår for de næste tre år. Det sker, når et væld af fagforeninger snart sender deres nye overenskomstaftaler til urafstemning blandt medlemmer.
Folk gider bare ikke at stemme. Faktisk er stemmeprocenten faldet så langt ned de senere år, at vi er tæt på et punkt, hvor det kan være lige meget, siger adjunkt Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet, FAOS.
”Det er en legitimitetskrise for fagbevægelsen, at der ikke er flere, der har interesse i at stemme om fagbevægelsens vigtigste aktivitet, som er at forhandle overenskomster," siger han.
"Ligesom ved et folketingsvalg, hvor stemmeprocenten kommer langt ned, så er det et udtryk for en ligegyldighed eller en form for politikerlede," siger Christian Lyhne Ibsen.
Et lavpunkt
Kigger man tilbage i tiden til 1956 svingede næsten 67 procent af de stemmeberettigede de røde faner og afgav deres stemmer ved de såkaldte urafstemninger.
Her skal fagforeningerne have opbakning til de overenskomstaftaler, de har forhandlet hjem. I 2012 var det kun 29 procent af de stemmeberettigede, der besværede sig selv med den øvelse.
Ifølge adjunkt Christian Lyhne Ibsen er problemet, at det begynder at være tvivlsomt, hvad en afstemning egentlig siger, når kun tre ud af ti deltager.
Derudover står der i Forligsmandsloven, at mindst 25 procent skal stemme nej for at forkaste et forslag, hvis stemmeprocenten daler under 40 procent.
Med andre ord havde det krævet, at næsten samtlige, der overhovedet stemte i 2012, skulle have stemt nej, hvis de ville forkaste den nye overenskomstaftale.
Dansk Metal: Vi skal op på 50 procent i år
Claus Jensen, der er forbundsformand i Dansk Metal og topforhandler på den vigtige overenskomst for de 240.000 ansatte i industrien, har spyttet og svoret på, at stemmeprocenten blandt hans medlemmer kommer op mod 50 procent i år.
"Det er vigtigt for legitimitetens skyld, at folk benytter sig af deres demokratiske ret på samme måde som til folkeafstemninger," siger Claus Jensen.
Med til historien om de lave stemmeprocenter hører også, at folk er mere tilbøjelige til at stemme, når de er utilfredse med et resultat.
Men Claus Jensen peger på, at Dansk metals søsterforbund i Norge har guldrandede stemmeprocenter omkring 70 procent - også når medlemmerne er tilfredse.
Det trick vil Dansk Metal gøre dem efter, og det handler om at komme ud på arbejdspladserne og gøre det let at stemme, siger Claus Jensen. Han skal selv rundt i landet med den nye overenskomst i baglommen.
Et fortsat fald i stemmeprocenterne kan også betyde, at der kommer en diskussion af, om opgaven med at stemme er bedre overladt til hovedbestyrelserne i de enkelte fagforeninger.
"Jeg ønsker ikke at komme derud. Der er mere svung i, at medlemmerne selv får mulighed for at sige ja eller nej til et forlig," siger Claus Jensen.