Her er nogle af hovedelementerne i den nye overenskomstaftale for cirka 80.000 transportarbejdere mellem 3F Transport og DI.
Løn
Lønnen stiger med cirka 1.330 kroner om måneden over de næste tre år. Det skal sikre reallønnen. Lærlinge– og elevsatser reguleres med 1,9 procent i de næste tre år.
Uddannelse
Ansatte uden erhvervsuddannelse får bedre mulighed for at blive faglærte. Virksomheder anspores til at uddanne flere faglærte.
Krav til uddannelse
Nu skal du ikke længere have været ansat ni måneder, før du kan tage uddannelse, der er støttet af Handels-, Transport - og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. Nu kan det ske allerede efter seks måneder.
Social dumping
Den nye aftale betyder kort fortalt, at 3F nu kan ramme vikarbureauerne med konflikter for at presse dem til at tiltræde overenskomsten.
Er der indledt en fagretlig sag imod et vikarbureau, kan 3F eller DI bede virksomheden, der benytter vikarbureauer, om relevante lokalaftaler og praksis angående løn og arbejdstid, som de har bedt vikarbureauet om at overholde.
Barsel og Orlov
To ugers ekstra fædreorlov. Forældre af samme køn sikres lige adgang til forældreorlov. 2.040 kroner om måneden i ekstra pensionsbidrag under barselsorlov.
Kilde: 3F og DI