Når Enhedslisten torsdag tropper op i Finansministeriet med en forhandlingsdelegation bestående af Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen og Per Clausen bliver det uden krav om kortere genoptjeningsret for udfaldstruede dagpengemodtagere.
Enhedslisten slår nu fast, at hovedkravet fra de seneste måneders debat - nemlig at få skruet ned for den nuværende genoptjeningsret, der med dagpengereformen blev fordoblet fra 26 til 52 uger, ikke indgår i forhandlingerne.
"Jeg har en klar fornemmelse af, at den ikke kommer med i den her aftale," siger Per Clausen fra Enhedslisten, der forud for offentliggørelsen af en ny dagpengeplan tirsdag har banket løs på regeringen for en løsning på dagpengeproblemet.
De mange slag har gjort S-R-SF-regeringen blød, men ikke så blød, at den er klar til at ændre grundlæggende på dagpengereglerne. Det erkender Enhedslisten på forhånd.
"Det, vi kan komme igennem med her og nu, er en lappeløsning. Den kan vi ikke nægte at gennemføre med henvisning til, at vi gerne vil have noget andet og mere," siger Per Clausen.
På sigt har Enhedslisten dog ikke opgivet at komme igennem med en kortere genoptjeningsperiode. Blandt andet vil partiet i forhandlingerne forsøge at sabotere regeringens planer om en dagpengekommission, fordi det risikerer at blive en syltekrukke for genoptjeningsretten og andre forandringer af systemet.
A-kasser: Regeringen misser chancen
Det var et kontroversielt forslag fra fagbosser i Dansk Metal og HK, der for ti dage siden intensiverede presset på regeringen i dagpengespørgsmålet.
Forslaget gik ud på at forkorte genoptjeningsperioden til 13 uger mod til gengæld at skære yderligere seks måneder af dagpengeperioden, der i 2010 blev halveret fra fire til to år.
A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke har længe presset på for at få ændret genoptjeningsretten og er stærkt kritisk over for, at emnet bliver forpasset i forbindelse med den nye dagpengeplan.
"Det er dybt forkert, at genoptjeningsretten ikke er på forhandlingsbordet. Nu kommer der måske en rapport engang i 2015 og så et valg, og så misser man chancen for at få rettet op på et fuldstændig åbenlyst problem," siger direktør Verner Sand Kirk med henvisning til den planlagte dagpengekommission.
Det svarer til at pisse i bukserne i frostvejr at etablere en ny ydelse, mener han.
"Det bliver en meget lang vinter. Og om et par år er vi tilbage i præcis samme situation," siger Verner Sand Kirk.
Højere kontingent er hovedkrav
Når Enhedslistens spidser sætter sig til forhandlingsbordet, sker det med en liste på 30 fejl og mangler.
Ingen af de medlemmer af folketingsgruppen, som Avisen.dk har talt med, vil på forhånd afsløre, hvilke krav der er ultimative.
Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl bekræfter dog, at de to alvorligste knaster set fra den yderste venstrefløj er finansieringen gennem forhøjet a-kassekontingent samt intentionen om at sende ledige på arbejdsmarkedsydelse i nyttejob.
”Det er sgu ikke i orden at give a-kassemedlemmerne besked på, at de skal betale gildet. Jeg ved ikke, om du skal kalde det vores hovedkrav, men det er én af de ting, vi vil stå stejlt på,” forklarer han.
Regeringen har selv fremhævet såkaldte nyttejob som for eksempel gadefejer, strandrenser eller besøgsven for ældre som den primære aktiveringsform, som ledige på arbejdsmarkedsydelse skal deltage i.
Uenighed om ultimative krav
Enhedslisten frygter, at muligheden for billig arbejdskraft vil underminere lønniveauet i især den offentlige sektor.
”Det er en ekstrem belastning, hvis kommunerne skal skabe nyttejob til så mange mennesker. Det nytter ikke, at vi splitter den offentlige sektor ad, fordi vi med vold og magt skal presse alle mulige ordninger ind,” siger Christian Juhl.
En rundringning til medlemmer af den magtfulde hovedbestyrelse og forretningsudvalget i Enhedslisten afslører forskellige opfattelser af, hvor grænsen går, hvis støttepartiet skal bakke op om regeringens redningsplan.
”Jeg kan ikke forestille mig, at Enhedslisten vil lægge mandater til en aftale, der forhøjer a-kassekontingentet. Det er så tæt på et ultimativt krav, som det kommer,” siger hovedbestyrelsesmedlem Jakob Lindblom.
Medlem af forretningsudvalget Lole Møller mener til gengæld ikke, at genoptjeningsretten skal skydes til hjørne på forhånd.
"Genoptjeningsretten er det allervigtigste krav, der overhovedet er. Jeg ser da også til min glæde, at fagbevægelsen har bidt sig fast i den. Jo kortere periode desto bedre," siger hun.