I 2014 bliver der 1.440 kroner mindre i budgettet i en familie, hvor både mor og far er dagpengeforsikrede.

Det er konsekvensen af regeringens nye redningsplan for udfaldsramte dagpengemodtagere, som hovedsageligt finansieres gennem et forhøjet a-kassekontingent.

Selv om prisstigningen kun er midlertidig, kan det blive dråben, som får endnu flere danskere til at google ordene 'udmeldingsblanket' og 'a-kasse'.

Det vurderer blandt andet landets største fagforbund 3F.

"Det vigtigste er trods alt, at man får reddet de her mennesker, men det trækker jo aldrig i den gode retning, at det bliver dyrere. Det er jo naivt at regne med, at højere pris ikke har nogen effekt. Selvfølgelig har prisen betydning for, hvor mange der vælger at stå i a-kasse," siger cheføkonom Anita Vium Jørgensen.

Læs også:

Fagforeninger: Øv, de misser den gode løsning

LO vil presse regeringen

Regeringen præsenterede tirsdag formiddag sit udspil til en en blidere indfasning af dagpengereformen, som frem til 2016 etablerer en 'arbejdsmarkedsydelse' for langtidsledige, der falder for dagpengegrænsen.

Selv om fagbevægelsen overordnet er tilfredse med løsningen, udløser det massiv kritik, at den nye ydelse finansieres gennem højere a-kassekontingent.

Hovedorganisationen LO, som repræsenterer over en million lønmodtagere, vil presse regeringen for at finde pengene andre steder.

"Det er ikke rimeligt at bede de forsikrede om at løfte den her byrde. Slet ikke set i lyset af, at ordningen i forvejen er ganske dyr og væsentlig forringet i forhold til, da langt hovedparten af de nuværende medlemmer meldte sig ind i systemet," siger LO-formand Harald Børsting.

Læs også:

EL strækker våben: Genoptjening ændres ikke

Harald Børsting mener, at regeringen må ud i større kreativitet for at finde en finansieringsform, som alle kan bidrage til.

"Selvfølgelig kan det prioriteres, man har lige været i stand til at prioritere 92 milliarder over en syvårig periode i lettelser til erhvervslivet. Så det er da bare et spørgsmål om politisk vilje," siger han.

Regeringen modsiger egne intentioner

Medlemstallet i a-kasserne er siden 2005 faldet med 190.000 personer. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Kristian Kongshøj fra Aalborg Universitet har kontingentets størrelse generelt stor betydning for, hvor mange der forsikrer sig mod ledighed.

”Da den tidligere regering mindskede fradraget på fagforeningskontingentet, skubbede det yderligere til den faldende tendens i antallet af organiserede. Dengang var den nuværende regering meget kritiske over for at gøre det dyrere at være med i fagforening og a-kasse,” siger han.

A-kassernes Samvirke raser over, at a-kassekontingentet nu skrues i vejret for at finansiere den ny ydelse. Der er tvært imod brug for at gøre det mere og ikke mindre attraktivt at forsikre sig mod ledighed, påpeger a-kassernes brancheorganisation.

Regeringen holder på torsdag møde med Enhedslisten om udspillet, som derefter forhandles på plads i de kommende uger.

I dets nuværende form betyder udspillet, at a-kassemedlemmer kan se frem til at få øget kontingentet med 30 kroner om måneden i resten af 2013, 60 kroner om måneden i 2014 og 10 kroner om måneden i 2015.

Læs også:

Gule a-kasser giver ledige flest "dummebøder"