Kan EU’s øremærkede barsel til fædre føre til en mere lige løn mellem kønnene?
Det er slet ikke så sikkert, som det ellers har været udskreget til at være - blandt andet af en arbejdsmarkedsforsker.
Det er konklusionen, hvis man lytter til eksperter og erfaringer fra de øvrige nordiske lande, skriver Berlingske.
Der har været øremærket barsel til fædre i Island i 17 år, men det har ikke haft en effekt på ligelønnen, mener en af øens førende eksperter.
- Vi kan se, at mødre vender lidt hurtigere tilbage til arbejdet og hurtigere når den arbejdstid, de havde, før de fik børn. Løngabet er også blevet noget reduceret i årenes løb, men jeg tør ikke sige, at den øremærkede barsel til mænd er årsagen, siger kønsforsker Ingólfur V. Gíslason fra Islands Universitet.
Tal fra Eurostat viser, at løngabet mellem kvinder og mænd i Danmark er på niveau med de øvrige nordiske lande, der ellers har mellem to og fire måneders øremærket barsel.
Den manglende ligeløn i de øvrige nordiske lande skyldes karrierevalg, mener professor Tine Rostgaard fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har undersøgt effekten af fædreorlov i de nordiske lande.
- Uligelønnen skyldes i højere grad, at mødre søger til den offentlige sektor, fordi der er bedre mulighed for nedsat tid, mindre forventning om overarbejde, og det er nemmere at få fri ved børns sygedage. Det er derfor vi ser forskelle i lønningerne, siger hun.
Senest har en rundspørge fra Epinion for HK/Privat vist, at 6 ud af 10 mænd ønsker en mere ligeligt fordelt barsel.