Den amerikanske præsident, Donald Trump, har bebudet en ny Cuba-politik, der vil begrænse rejser til og handel med Cuba.
Det vil sætte en stopklods for den diplomatiske opblødning og udvikling, som var sat i gang af den forrige præsident, Barack Obama.
Sådan lyder udlægningen fra lektor ved Københavns Universitet og Cuba-ekspert Jan Gustafsson.
- De umiddelbare konsekvenser vil nok være begrænsede, men det betyder, at perspektiverne for et meget mere udviklet samarbejde mellem USA og Cuba - især inden for turismen og med mulighed for amerikansk masseturisme i Cuba - indtil videre er bremset noget op.
- Der er lagt op til nogle stærke begrænsninger. Det betyder ikke en total tilbagerulning af åbningen mellem USA og Cuba, men det betyder en opbremsning i forhold til den udvikling, der var sat i gang, siger han.
Donald Trump vil præsentere den nye politik fredag i en tale i Miami. Den vil indeholde strammere regler for turister fra USA, der rejser til Cuba.
Derudover vil den nye politik forbyde stort set alle handler mellem amerikanske virksomheder og cubanske selskaber, der er kontrolleret af militæret.
Det var i 2015, at Cuba og USA genetablerede diplomatiet efter mere end 50 års fjendskab. Det skete blandt andet med åbningen af en amerikansk ambassade i Havana.
Den strammere kurs over for Cuba skyldes, at den nye administration er bekymret for menneskerettighederne i landet.
Jan Gustafsson tror dog ikke, at Trumps nye politik kommer til at få den store politiske effekt i Cuba.
- I USA har man forsøgt lige siden starten af 1960'erne at isolere det politiske system i Cuba ved hjælp af økonomisk embargo. Det er ligesom aldrig rigtig lykkedes.
Han forklarer, at det tværtimod har virket, som om, at jo mere, der blev presset på fra USA's side, jo mere var den cubanske regering i stand til at samle en stor del af befolkningen omkring sig.
- Fordi det er jo ikke bare et socialistisk styre, man har i landet. Det er også et meget nationalistisk styre, som lægger meget stor vægt på, at Cuba er en selvstændig stat - ikke mindst over for USA. Så jeg tror ikke, at det får den store politiske effekt, siger han.
/ritzau/