Arbejdsulykker koster årligt samfundet seks milliarder kroner ifølge nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. I 2015 var der over 42.000 ulykker på danske arbejdspladser, heraf 5.472 alvorlige og 27 dødelige, viser Arbejdstilsynets opgørelser.
Antallet af dødsulykker er faldet fra 39 i 2010, men ellers er tallene er kun marginalt bedre end i 2010, selv om der i 2011 blev vedtaget en politisk 2020-plan om væsentlige forbedringer af arbejdsmiljøet.
Især byggeriet er et usikkert sted at arbejde. Næsten seks ud af ti bøder givet for farligt arbejdsmiljø falder i byggebranchen, viser en gennemgang af 1.627 bøder, som Ugebrevet A4 har lavet.
De mange arbejdsulykker har affødt en politisk strid om, hvorvidt Arbejdstilsynet skal tilføres flere penge for at forebygge ulykkerne på jobbet. SF’s Karsten Hønge er parat til at tilføre tilsynet 200 millioner kroner årligt for at kompensere for flere års nedskæringer af Arbejdstilsynet, som han finder i direkte strid med de politiske ambitioner.
Udvalget må se på det
Men i kredsen af partier, der står bag 2020-planen er man ikke enig i, at øgede bevillinger til Arbejdstilsynet vil løse problemet. Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for DF, mener, at det handler om i højere grad at få for eksempel byggepladserne til at tage arbejdsmiljølovgivning alvorligt. Og i den sammenhæng mener han, at Arbejdstilsynets størrelse er af mindre betydning.
- Arbejdstilsynet kan jo ikke stå og holde øje med alt, der laves. Og selv om Arbejdstilsynet har været der, og man har regler, så tilsidesættes de, når kontrakten skal overholdes, og de forskellige faggrupper kommer under tidspres. Det er klart, der skal ske en styrkelse af indsatsen mod ulykker, men hvordan det lige skal være, må udvalget se på, siger Bent Bøgsted.
Det gør han med henvisning til det ekspertudvalg, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nedsætte for at få arbejdsmiljøindsatsen tænkt igennem på en ny måde.
Signalet er vigtigt
Professor Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet er enig med Bent Bøgsted i, at Arbejdstilsynet hverken kan eller skal overvåge alt, hvad der bliver lavet på en byggeplads. Men uenig i at Arbejdstilsynets volumen ikke betyder noget for arbejdsmiljøet.
- Undersøgelser viser, at omfanget af kontrol HAR en effekt. Ikke en én til én-effekt, hvor man styrker tilsynet i et givet omfang, og antallet af ulykker så falder tilsvarende. Men lovgivning og tilsyn er samfundets signal til arbejdsgivere og lønmodtager om at tage arbejdsmiljøet alvorligt. Det svarer til at køre for stærkt eller med spiritus i blodet: Hvis der ikke er nogen kontrol, får man indtrykket af, at det nok ikke er så vigtigt, siger arbejdsmiljøforskeren.
Argumentet om, at tidspres tilsidesætter reglerne i arbejdsmiljøloven på en måde, som Arbejdstilsynet alligevel ikke kan gøre noget ved, er også forkert, mener Peter Hasle.
Loven kræver ordentlig planlægning
Det er faktisk et krav i arbejdsmiljøloven, at byggeri skal projekteres og planlægges på en måde, så man ikke kommer i en situation, hvor arbejdsmiljøregler tilsidesættes på grund af tidspres. Og Arbejdstilsynets opgave at føre tilsyn med, at det sker, hvilket de i vid udstrækning forsømmer på grund af mangel på ressourcer, påpeger han.
- Det er et tilsyn, som Arbejdstilsynet kun udfører i begrænset omfang. Blandt andet fordi det er tidkrævende, siger Peter Hasle.
Arbejdsmiljøforskeren peger på Øresundsbroen som eksempel på et byggeri, hvor der kun skete ganske få ulykker, fordi arbejdet var planlagt og projekteret ordentligt.
- Internationalt er Den Olympiske By i London mønstereksemplet. Det var den første olympiske by i verdenshistorien, der blev bygget helt uden dødsulykker, fordi byggeriet var planlagt og projekteret meget grundigt, siger Peter Hasle.
Tidspres er hovedsynderen
Karsten Hønge (SF) er selv håndværker og kender bedre end nogen de problemer, der kan opstå, når forskellige faggrupper begynder at træde hinanden over tæerne på grund af manglende koordinering.
- Når det drejer sig om arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker på byggepladser, er hovedsynderen bygherrernes krav til hastighed i byggeriet og entreprenørernes manglende evne til at arbejde sammen, siger han.
Derfor vil Karsten Hønge ud over de 200 millioner kroner årligt til Arbejdstilsynet også have sat 125 millioner kroner af til uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og til forsøg med nye måder at arbejde sammen på.
Heller ikke Karsten Hønge forestiller sig dog, at man kan bevilge sig til et ulykkesfrit arbejdsmiljø og en samfundsmæssig besparelse på seks milliarder kroner.
- Jeg er ikke naiv. Om man så fordoblede bevillingerne til Arbejdstilsynet, ville vi stadig have arbejdsulykker. Men sagen er, at forligskredsen (samtlige Folketingets partier minus SF, EL og Alternativet) har sat nogle mål for arbejdsmiljøet i 2020, og intet tyder på, at man er i nærheden af at nå dem. Så noget skal gøres, og vi kan ikke vente på ekspertudvalget. For mens vi to snakker, er der altså folk, der kommer til skade derude på arbejdspladserne, siger han.
Slut med elevatorøkonomi
Bent Bøgsted (DF) er opsat på at få fastlagt en stabil økonomi for Arbejdstilsynet, som i de forgangne år har skullet skiftevis vokse og indskrænke på grund af midlertidige bevillinger og kampagner. Det har givet for meget uro og et usikkert grundlag at arbejde på, mener DF-ordføreren.
- Hvor niveauet skal ligge, og om Arbejdstilsynet skal have 50, 100 eller flere millioner mere om året, ved jeg ikke. Nu skal vi først have nedsat en gruppe, som kan se på, hvorfor indsatsen for færre ulykker ikke virker, som den skal, siger han.
De mange østeuropæiske bygningsarbejdere, som er kommet på det danske arbejdsmarked, kan også være medvirkende til de dårlige tal, mener Bent Bøgsted. De ser i større grad end danske stort på arbejdsmiljølovgivningen til skade for alle på arbejdspladsen, vurderer han.
Ikke så underligt
Arbejdsmiljøforsker Peter Hasle påpeger, at omfanget af ulykker faktisk er en del værre, end tallene fra ministeriet fortæller. Man ved nemlig, at højst halvdelen af arbejdsulykker anmeldes.
At indsatsen for at nå 2020-målene er mislykket, undrer ham ikke.
- Det er relativt beskedne ting, der er blevet lagt om i indsatsen. Ikke noget, der for alvor kan vende en negativ udvikling, mener han.
Peter Hasle mener, at Bent Bøgsted har en pointe med hensyn til den udenlandske arbejdskraft, og at en indsats i forhold til den gruppe kan være et af de midler, der kan være med til at vende udviklingen.
- Samarbejde og koordinering bliver sværere, når man ikke taler samme sprog. Der kan også være forskelle på uddannelsesniveau mellem danskere og østeuropæere og på, hvor meget man prioriterer arbejdsmiljø i de to grupper. Men det er et af de områder, hvor et ville være relevant med mere forskning, mener Peter Hasle.