Tømrere, murere og elektrikere, der falder ned fra stilladser, ned i huller eller falder over byggeaffald, er et omfattende sikkerhedsproblem på danske byggepladser. Det afslører de bøder, som gives til virksomheder for farlige forhold.
Avisen.dk har fået aktindsigt i alle bødeforelæg fra Arbejdstilsynet og landets politikredse fra 2013 til 2016. Aktindsigten omfatter 1.627 bødeforlæg. 939 af bøderne er givet inden for bygge og anlæg for at overtræde love om arbejdsmiljø.
Ud af de undersøgte 939 bøder fra byggeriet handler omkring to ud af tre om, at folk på byggepladser er i fare for at styrte ned eller er faldet ned.
Bøder er den højeste straf, som virksomheder kan få for sjusk med sikkerheden, og nogle af håndværkerne kommer alvorligt til skade, mens nogle få aldrig mere kommer hjem.
- Fald fra højden er det største arbejdsmiljø-problem, vi har inden for byggeriet. Nedstyrtning er det, der giver flest af de meget alvorlige ulykker.
Det siger arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow. Han er ekspert i arbejdsmiljø inden for byggeriet og arbejder for fagbevægelsens paraplyorganisation inden for byggebranchen, BAT-Kartellet.
'Det er så fortvivlende'
Blandt folk med kendskab til byggeriet er man fortvivlet over, at antallet af ulykker - herunder med fald - ikke falder.
Tværtimod viser tal, som Avisen.dk har fået fra Arbejdstilsynet, at antallet af ulykker stiger. Fra 4.539 anmeldte ulykker i 2011 til 5.177 i 2016.
- Det er så fortvivlende og ærgerligt, at arbejdsmiljø-statistikkerne ikke ændrer sig inden for byggeriet, siger Peter Kirkegaard.
Han er direktør i Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus), der tager rundt i landet og rådgiver virksomheder i byggeriet i arbejdsmiljø og sikkerhed.
- Jeg synes, det er bekymrende, at arbejde med risiko for fald fra højder er så stor en del af de bødeforlæg, der gives til virksomheder. Man kan med god grund sætte spørgsmålstegn ved, hvad der ikke virker i indsatsen, siger Peter Kirkegaard.
Murer: Altid et problem
Næsten lige meget hvilken byggeplads, man kommer på, så er der risiko for fald-ulykker. Den oplevelse har Morten Bjørn Larsen. Han har været murersvend i 19 år og er lige nu også arbejdsmiljø-repræsentant på en byggeplads i Valby ved København.
- På hver eneste byggeplads jeg kommer på, ser jeg steder, hvor man kan falde ned. Altså for eksempel huller som ikke er spærret ordentlig af eller dækket forsvarligt med plader, siger Morten Bjørn Larsen, og fortsætter:
- På en byggeplads ændrer tingene sig hele tiden, så hvis man ikke er på forkant, kan der hurtigt opstå farlige steder. Man skal hele tiden være vågen.
Han har flere gange påpeget over for byggeledere, hvis der var fare for faldulykker.
- En gang blev jeg bedt om at arbejde på et stillads, hvor jeg kunne se, at det stod for langt væk fra muren, så man kunne træde ned mellem mur og stillads. Det sagde jeg nej til, og så det blev ordnet uden problemer.
- Men i mindre firmaer kan det nok være svært at brokke sig over usikre forhold, hvis man fornemmer, at mester bagefter vil stå og vifte med en fyreseddel, vurderer Morten Bjørn Larsen.
Han vurderer også, at de fleste håndværkere er ret opmærksomme på farer.
- Jeg oplever, at de fleste håndværkere reagerer, hvis de kan se, at forholdene ikke er forsvarlige, eller andre udsætter sig selv for fare. Altså hvis man for eksempel ser en gut stå og arbejde med en vinkelsliber i en lift i 3. sals højde uden sikkerhedsline, så siger man til ham, at det går ikke, fortæller Morten Bjørn Larsen.
Hvem er skyld i de mange ulykker?
Hos arbejdsgiverne inden for byggeriet mener man, at flere bærer ansvaret for de mange faldulykker. Det er så at sige ikke kun arbejdsgivernes skyld, selv om de ifølge lovgivningen bærer størstedelen af ansvaret for, at sikkerheden er i orden på byggepladserne.
Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, siger:
- Som vi oplever det, er der tre hovedårsager til faldulykker:
- Håndværkeren følger ikke anvisningerne eller har ikke ryddet ordentlig op efter sig.
- Entreprenøren eller mesteren har ikke taget højde for mulige faldulykker - altså f.eks. sørget for rækværk.
- Bygherre/tegnestue har ikke under planlægningen af byggeriet haft sikkerheden tilstrækkeligt med på tegnebrættet.
Hvad gør byggeriet?
Både arbejdsgivere, fagbevægelse og Arbejdstilsynet har i årevis forsøgt at knække den kedelige kurve for ulykker inden for byggebranchen.
Senest er der i den nye overenkomst mellem 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri aftalt, at der skal ske yderligere tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Og Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri kan fortælle om et andet nyt tiltag:
- Inden for byggeriet sætter vi nu sammen med Arbejdstilsynet og fagbevægelsen gang i en proces med i højere grad at få afdækket, hvorfor specifikke ulykker sker. Og hvad man for eksempel kan ændre af arbejdsgange for at forebygge ulykker og nedslidning, siger hun.
Ulrik Spannow fra BAT-Kartellet peger på, at bedre planlægning af byggeri vil gøre en stor forskel og siger:
- Der er mange årsager til faldulykker. Men en af de helt store er, at arbejdet ikke bliver planlagt og udført forsvarligt. Altså at man for eksempel ikke får sikret sig, at nødvendige rækværk, afdækninger og så videre bliver sat op, før man går i gang.
Kulturændring nødvendig
I byggeriets egen konsulentservice Bam-Bus oplever man, at det er når man tager ud og taler med virksomhederne i øjenhøjde, at der sker mærkbare fremskridt for sikkerheden. Det handler om at få ændret en kultur, mener direktør Peter Kirkegaard.
- Jeg tror, at vi for alvor skal til at ruske i kulturen omkring arbejdsmiljø i byggeriet og se mere på adfærd og holdninger i stedet for regler og viden. Det nytter jo ikke noget at have en instruks om, hvordan du bruger en stige, hvis man bliver presset til eller selv vælger at gøre det forkert. Så er vi lige vidt, siger han.
Se hvem i dit område, der er straffet for farligt arbejde i byggeriet.
Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder i dit område, der har modtaget bøder for farligt arbejde indefor branchen bygge-og anlæg. Bøder er den højeste straf en virksomhed kan få for at overtræde arbejdsmiljøloven.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af aktindsigt i landets 12 politikredse og Arbejdstilsynet. Data er 1.627 bødeforlæg - heraf 939 inden for bygge og anlæg - udstedt i perioden 2013 til 2016.
Note: I omkring fem procent af de bødesager, som er gået videre til politi og domstole, ender virksomheden med at blive frifundet, oplyser Arbejdstilsynet. Det har ikke været muligt for A4 at finde frem til, hvem de frifundne er.