Det hjælper ikke at give et strakspåbud om at stoppe arbejdet, hvis halvdelen af en fabrik er brændt ned. Og det er vigtigt at forhindre, at en dødsulykke med farlige stoffer gentager sig. Det mener Frank Huess Hedlund, der er risikoekspert hos COWI og ekstern lektor på DTU.
Det skriver Fagbladet 3F.
- Det nuværende system, når der sker en dødsulykke eller alvorlig ulykke med for eksempel farlige stoffer, er skruet forkert sammen. Fordi fokus i undersøgelserne primært er på straf, brud på lovgivningen og på at placere et ansvar fremfor læring og en vidensdeling, der kan forhindre, at ulykkerne gentager sig, siger Frank Huess Hedlund.
- Det er ikke rimeligt at klandre politiet. Men når det handler om arbejdsulykker med farlige stoffer, bliver de sat til at udføre en opgave, som de ganske enkelt ikke er kvalificerede til. Og når Arbejdstilsynets udsteder et forbud eller strakspåbud har det ofte blot en symbolsk værdi, hvis ulykken er sket, siger han og fortsætter:
- Hele systemet lukker sig om sig selv. Alle er glade, hvis måltallene bliver opfyldt, og der kan placeres et ansvar eller føres en retssag. Det er bare ikke særlig interessant i forhold til læring og forebyggelse af ulykker.
Frank Huess Hedlund har på privat basis analyseret og skrevet artikler om flere ulykker med og uden dødelig udgang.
- Straffen er egentlig kun interessant, hvis den er faldet før en ulykke. Fordi sikkerheden ikke har været i orden. Når straffen falder efter en ulykke, svarer det til at give en dummebøde, konstaterer han.
- Hvis man ikke tager ved lære af ulykkerne og sikrer, at de bliver ordentlig undersøgt og udredt, er de dømt til at blive gentaget, siger Frank Huess Hedlund.
Ulla Sørensen, der er ansvarlig for 3F's arbejdsmiljøpolitiske arbejde, mener, at der skal sættes langt flere kræfter ind på at få undersøgt og analyseret de alvorlige ulykker.
- Det er meget vigtigt, at vi lærer af ulykkerne. Derfor har 3F også foreslået, at der oprettes en specialenhed eller en taskforce i Arbejdstilsynet, siger Ulla Sørensen.
- Taskforcen skal specialiseres i at sikre en detaljeret, tilbundsgående beskrivelse af enhver alvorlig ulykke og dødsulykke, der sker i forbindelse med arbejde, siger hun.
Ulla Sørensen understreger samtidig, at det er vigtigt, at der på arbejdspladserne arbejdes på at forebygge ulykker og dødsfald.
- Det er der mange virksomheder, der er gode til, men der er desværre også nogle, som ikke ønsker det - eller som bare ikke kan finde ud af at prioritere et sikkert arbejdsmiljø. For disse virksomheder mener jeg, at bøder er den eneste mulighed for, at man prioriterer arbejdsmiljøet. Der er ingen tvivl om, at størrelsen på bøderne har betydning, og her mener jeg fortsat, at bødestørrelsen er for lav i Danmark, siger hun.
Fagbladet 3F har bedt Arbejdstilsynet om en kommentar fra direktør Peter Vesterheden til kritikken fra risikoekspert Frank Huess Hedlund, COWI. I stedet har tilsynet sendt en skriftlig udtalelse fra kontorchef Bent Horn Andersen.
- Arbejdstilsynet undersøger både ulykker for at finde ud af, om der kan placeres et ansvar, og for at forebygge, at lignende ulykker kan ske. Derfor er en vigtig del af ulykkesundersøgelsen også en analyse af årsagerne til ulykken, så den pågældende virksomhed og Arbejdstilsynet får læring af ulykken. Arbejdstilsynet har de seneste år arbejdet målrettet på at skabe øget læring af ulykker. Derfor udviklede Arbejdstilsynet for nogle år siden en ny og mere simpel metode til ulykkesundersøgelse, som også virksomhederne kan anvende ved deres egne undersøgelser, lyder det fra Bent Horn Andersen.
- Det er et centralt perspektiv i den nye metode, at Arbejdstilsynet og virksomheden ikke kun undersøger den konkrete ulykke, men også ser på, om der kan ske tilsvarende ulykker andre steder i virksomheden. Man ser også på, hvordan sikkerheden generelt kan forbedres. Arbejdstilsynets egne undersøgelser viser i øvrigt, at det har effekt på andre ulykker i virksomheden, når Arbejdstilsynet har ført tilsyn på baggrund af en konkret ulykke, udtaler kontorchefen.