- Flere er bange for at miste deres job og tænker, at det er bedre at holde deres mund.
Sådan siger portugisiske Mamadu Candé.
I to år har han arbejdet på metroen i Danmark, og i dag er han tillidsrepræsentant på byggepladsen i Nørrebroparken.
Avisen.dk møder ham til sin ugentlige danskundervisning i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforeningslokaler i Valby, hvor han indvilger i at stå frem og fortælle om sit job som tillidsrepræsentant i metroen.
27-årige Mamadu Candé taler kun meget lidt dansk men et forståeligt engelsk. Han er en del af den store gruppe af portugisiske arbejdere, som det irske mandskabs-firma ICDS har hentet til Danmark, og han er glad for at være her, selvom hans familie bor hjemme i Portugal.
Men som tillidsrepræsentant møder han også metroarbejdere, der ikke tør sige det højt, hvis der er problemer med sikkerheden, eller hvis de har været ude for en ulykke.
- Mange, der har været ude for ulykker, vil ikke sige noget, fordi de ikke vil have problemer med chefen. Flere er bange for at miste deres job og tænker, at det er bedre for dem at holde mund, siger han til Avisen.dk.
Virksomhederne på metrobyggeriet er blandt dem, som har fået allerflest bøder for brud på arbejdsmiljøloven de sidste fire år. Det viser en aktindsigt i 1627 bødeforlæg fra Arbejdstilsynet og landets politikredse, som Avisen.dk har foretaget.
Flere ulykker
Mamadu Candé har også gennem sin tid i metroen mødt mange kolleger, der har været ude for en ulykke, og som er kommet til skade.
- Nogle fyre er kommet i kontakt med giftige stoffer, og nogle skærer i deres fingre og mister dem, mens andre har mistet deres ben. At arbejde i byggeriet er farligt nogle gange, og der er stor sandsynlighed for at komme ud for en ulykke. Det kan ske hvert et øjeblik, og man må leve med det, siger han.
Men selvom der har været store arbejdsmiljøproblemer, mange bøder og flere ulykker under byggeriet af metroen, har Mamadu Candé også et andet perspektiv med sig end sine danske tillidsrepræsentant-kolleger.
- Selvom folk kommer til skade, er det stadigvæk bedre her end i andre lande, hvor der vil være arbejdere, der dør under et byggeri som metroen. Du kan slet ikke forestille dig, hvordan det er andre steder. I Danmark er forholdene gode, siger han.
Stadigvæk tidspres
Ifølge Mamadu Candé er sikkerhedsforholdene blevet markant bedre i løbet af det seneste år for arbejderne i Nørrebroparken. For et år siden var situationen på metrobyggeriet meget svær, husker han.
- Der var problemer med arbejdsmiljøet, og jeg var været meget vred. Vores chef gav os et alt for stort tidspres, og der var mange ulykker, siger Mamadu Candé.
Skal han pege på et af de største problemer lige nu, er det fortsat tidspresset mod deadlines.
- Metroselskabet kommer med tidsplaner for, hvad der skal være færdigt i hvilken måned. De lægger pres på Copenhagen Metro Team, som lægger pres på vores firmas teamledere, der lægger pres på os. Vi arbejder med stress, og det er ikke godt og kan være farligt. Det gør, at man er i risiko, siger han.
En ny rolle
Uddannelsen af udenlandske tillidsrepræsentanter på metroens byggepladser har været en sejr for fagforeningen, også selvom det fortsat kræver en del uddannelse. Før i tiden var byggepladserne nemlig lukket land, og det har været svært at forene den danske arbejdsmarkedskultur med de udenlandske underentreprenørers traditioner.
For portugisiske Mamadu Candé handler hans nye rolle især om, at kollegerne skal føle sig trygge ved at gå til ham med problemer.
- De kommer til mig med alle mulige problemer, som jeg så tager med videre til chefen, der prøver at finde en løsning. For eksempel er det virkelig hårdt at komme til Danmark og bo alene og vænne sig til en helt ny kultur og mentalitet. Det hjælper jeg dem med, siger han.
Også på arbejdspladsen håber Mamadu Candé, at folk vil bruge ham til at løse problemer i hverdagen. Det kræver et stort mod til at lave tingene om, men det er ikke alle, der har det, fortæller han.
- Hvis jeg ser noget forkert, siger jeg det, og jeg føler, at chefen lytter til arbejderne og prøver at hjælpe, siger han.
Alligevel har han også en stor forståelse for, at flere af metroarbejderne føler sig pressede til at udføre arbejde, der kan være farligt.
- De har brug for jobbet. Forestil dig, at du har en kone og en datter i hjemlandet, som du skal forsørge. De har ikke mad, og du skal betale husleje. Det får en til at tænke ‘wow’, jeg bliver nødt til at gøre det, siger han.
Sigurd Nissen-Petersen, underdirektør i Copenhagen Metro Team, har ikke en fornemmelse af, at der er ting, der ikke kommer frem.
- Vi registrerer alt og følger op på tingene, og jeg har ikke indtryk af, at problemerne bliver puttet med eller skjult, Det er rigtigt nok, at der i nogle af de udenlandske virksomheder kan være en kultur, hvor man kan være lidt mere nervøs for at sige noget, men vi har jo valgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på alle pladser.
- Og så vil jeg også sige til fagforeningen og valgte tillidsrepræsentanter, at hvis vi ikke hører noget, så kan vi heller ikke reagere på det. Der har vi alle en opgave, siger Sigurd Nissen Petersen.
Læs her en reportage fra byggeriet ved Københavns Hovedbanegård, hvor man dagligt holder sikkerheds-briefings og ifølge lederen af byggepladsen ikke har haft en ulykke i snart to år.