Lars Løkke Rasmussens (V) er en svækket statsminister.
Hans mindretalsregering er blevet svagere efter krisen i blå blok, hvor mistillid fra De Konservative endte med, at Eva Kjer trak sig som miljø- og fødevareminister.
Det betyder, at det nu er endnu mere afgørende for Lars Løkke Rasmussen at skaffe resultater i trepartsforhandlingerne, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Og Løkkes svaghed er en styrke for fagbevægelsen og arbejdsgiverne i trepartsforhandlingerne, siger han.
Løkke for brug for hjælp
- Vi har lige nu en svag en regering, der er blevet yderligere svækket af de sidste ugers tumult i blå blok. Så Løkke har brug for hjælp uden for parlamentet, fra arbejdsmarkedets parter. Der skal nogle resultater hjem fra trepartsforhandlingerne. Ellers bliver denne regerings levetid meget kort, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Betyder det, at han skal være mere villig til at give sig på nogle punkter i forhandlingerne?
- Det er der ingen tvivl om. Det er kun en svag statsminister, der vil give store indrømmelser til parterne. Og Løkke er en rigtig svag statsminister lige nu. Og derfor er han ekstra villig til at give indrømmelser, lyder det fra Henning Jørgensen.
Han forudser, at trepartsforhandlingerne vil afføde det ene forlig efter det andet. Og at regeringen vil give efter for arbejdsmarkedsparternes krav i emner som social dumping, kvalificeret arbejdskraft og mangel på elevpladser.
- Her vil Lars Løkke Rasmussen strække sig ustyrligt langt for at få de her forlig hjem. For så kan han skrive sig lidt ind i historiebøgerne som statsministeren, der kunne lave trepartsforhandlinger.
Det er op til fagbevægelsen og arbejdsgiverne at udnytte sitiuationen, påpeger Henning Jørgensen.
Nye forhandlinger skal gavne arbejdsmarkedsparter
Lige nu kører første etape i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der udelukkende handler om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Forhandlingerne forventes afsluttet før påske.
Der er endnu ikke kommet nogen udmelding fra regeringen om, hvad de næste trepartsforhandlinger kommer til at handle om. Men Henning Jørgensens bud er, at emner, som ligger arbejdsmarkedets parter på sinde som social dumping, jobskabelse og flere elevpladser, også vil finde vej til trepartsbordet.
- Arbejdsmarkedets parter er da ikke interesserede i at fortsætte, hvis der ikke kommer nye emner på bordet, som vil gavne dem, siger Henning Jørgensen.
Den 11. februar i år startede trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Ideen med trepartsforhandlingerne er, at regeringen sammen med repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab drøfter og finder løsninger på væsentlige samfundsudfordringer.
I første omgang forhandles der om, hvordan flere flygtninge kommer i arbejde. Denne del forventes afsluttet 18. marts.
Efterfølgende vil andre udfordringer på arbejdsmarkedet blive drøftet ved forhandlingsbordet.