Pia knækkede efter årelang aktivering: Kroppen kan ikke holde til at blive fravalgt

Pia Futtrup fra Aarhus fandt for tre år siden et fast job på et lager. Forinden var gået mere end et årtis virksomhedspraktikker - ingen af dem førte til job. De ledige burde få mere træning, mener hun.
Flere praktikforløb, der ikke mundede ud i job, fik 39-årige Pia Futtrup til at føle sig 'udnyttet'.
Flere praktikforløb, der ikke mundede ud i job, fik 39-årige Pia Futtrup til at føle sig 'udnyttet'. Foto: Privat

Flere år i forskellige virksomhedspraktikker endte til sidst ud med et job for 39-årige Pia Futtrup fra Aarhus. 

Men at blive kastet rundt fra den ene virksomhed til den anden tog hårdt på aarhusianeren.

- Hver gang, man har været i praktik og bliver fravalgt, går det ud over kroppen. Den kan ikke holde til det, hvis man bliver ved og ved. Den siger stop - og det endte min også med at gøre, siger Pia Futtrup til Avisen.dk.

Hun fik stress-symptomer, og til sidst bekendtgjorde hun, at grænsen var ved at være nået.

- Man starter hele tiden et nyt forløb på nye arbejdspladser, hvor man skal lære tingene og sætte sig ind i nye arbejdsgange. Jeg sagde til min sagsbehandler, at nu var det sidste chance.

Det virkede. Sagsbehandleren stillede virksomheden et ultimatum - enten fastansætter i hende, eller også bliver der ikke forlænget. Kort tid efter fik hun en fuldtidsstilling på et lager hos en webshop, der forhandler kaffekapsler. Et job som hun fortsat har her tre år senere.

Hun er langt fra den eneste, der har haft en oplevelse af at blive sendt rundt i systemet, når det gælder virksomhedspraktik. I en ny undersøgelse advares der mod praktikkerne.

Her kan du læse, hvorfor de bliver kaldt 'meningsløse aktiveringsmøller'.

Blev brændt af

Pia Futtrup havde i en periode været i praktik og efterfølgende løntilskud i virksomheden, hvor hun i dag er ansat. Før havde hun primært været i virksomhedspraktik i supermarkeder, men det gik langsomt op for hende, at det ikke var det, hun ville.

- Det her er noget helt andet end at sidde i butik. Jeg sad meget i kassen, og jeg tror det stressede mig med de lange køer. 

Da hun i starten af 00'erne blev gravid, måtte hun droppe ud af sin uddannelse til lagerarbejder. Og da hun dengang hverken var med i en fagforening eller en A-kasse, kom hun på kontanthjælp. Siden da fulgte over et årtis virksomhedspraktikker, hvor Pia Futtrup hos flere af dem håbede, der lå et job og ventede.

- Jeg havde fået grønt lys i et supermarked. Da det så kom til stykket, ville de ikke have mig alligevel, og så røg man videre i systemet. Det kan også hænge sammen med, at vi fik en ny leder derude samtidig, siger Pia Futtrup.

Hun bor i Aarhus sammen med sin kæreste og sine tre børn på 17, 15 og 10 år fra et tidligere forhold: Hendes nuværende kæreste har også en datter fra et tidligere forhold, og dermed bor der i alt seks personer i hjemmet i Aarhus.

Rart at have et arbejde

Lageret er tilknyttet en webshop, og Pia Futtrups arbejde er at pakke varerne og sende dem ud til kunderne.

Det er et job, hun er meget glad for. Det er noget andet end at være i et supermarked, hvor stressen med mange kunder og lange køer tog hårdt på Pia Futtrup. På lageret er der lige omkring 20 ansatte, og kollegerne er flinke og rare, fortæller Pia Futtrup.

Selvom det er tre år siden, hun startede i praktik hos virksomheden, husker hun stadig, hvordan det var at blive fastansat.

- Det var dejligt. Ens krop kunne ligesom falde til ro i stedet for, at man blev kastet rundt over det hele. For det er det, man bliver på kontanthjælp. Man flyver rundt fra det ene praktiksted til det andet.

Tre måneder og selvbestemmelse

Ifølge Pia Futtrup har virksomhederne alt for gode muligheder for at bestemme, hvad der skal ske med den ledige, når praktikken er slut. Ifølge Pia Futtrup burde det i højere grad være op til borgeren, om praktikken skal fortsættes.

- Hvis man virker interesseret i at få et almindeligt arbejde, skal det være sådan, at man kan få lov at køre videre. Istedet for at man skal gå så lang tid, uden at vide om man kan få et job bagefter.

- Hvis man ud fra tre måneder kan vælge, hvad man vil, ville det være godt. Så kan man vælge at få yderligere tre måneder, og hvis det er et sted, hvor man ikke ønsker at være, skal man hurtigt videre, siger Pia Futtrup.

Det er jo mange år, du var i de her forløb. Kunne du ikke selv have gjort mere for at komme i arbejde?

- Jo, det kunne jeg måske godt. Men jeg var ikke lige den, der gik ud og søgte almindeligt job. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne holde til.

Mere vejledning fra kommunen

Pia Futtrup havde gerne ønsket, at hun havde fået mere vejledning i, hvordan man søger et job. Både i forhold til at skrive ansøgninger og være til jobsamtaler.

- Jeg har aldrig prøvet at skrive sådan nogle ansøgninger. Det er ikke bare lige at sætte sig ned og gøre. Der kom jeg på et kursus i at skrive jobansøgninger - og også et computer-kursus, fortæller Pia Futtrup.

Hun er langtfra den eneste, der har været i virksomhedspraktik på lageret, der har endt med at få fast arbejde. De tre år med fast arbejde gjorde godt for familiens økonomi efter mange år på kontanthjælp. 

- Jeg håber da, jeg kan blive her i fremtiden. Det har været dejligt at tjene lidt flere penge. Man har ikke så meget på kontanthjælp. Nu kan man tage på ferier med børnene eksempelvis.

Her kan du læse historien om Christian, der klagede til kommunen efter 27 år på kontanthjælp. Svaret var: Alt er som det skal være. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.