Her kommer en hurtig men dyster forudsigelse:
Den polarisering, som i USA har skabt plads til Donald Trump, kommer til Danmark - den er her faktisk allerede.
Der er meget på spil. Hele fornemmelsen af, at vi er ET land, der er fælles om at bære byrderne i velfærdssamfundet og som føler, at det er retfærdigt, er ikke givet længere.
Forsvinder den - forsvinder sammenholdet. Søndagens valg til Europaparlamentet efterlod et markant anderledes politisk kort, end vi er vant til at se.
Meget store dele af Jylland er farvet blå af Venstre. Resten af landet med Aalborg, Aarhus, Fyn, Sjælland, Øerne og naturligvis København er enten socialdemokratisk eller SF-rød.
Det er meget enkelt at tegne en streg ned gennem Jylland, der viser, hvem der hører sammen. Land mod by.
Vi skal tilbage til chokvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti overraskede alle og blev størst i Syd- og Sønderjylland. Det blev kaldt ‘det gule valg’ eller et protestvalg fra de borgere, der følte sig overset.
Valget blev begyndelsen på den totale forandring af blå blok, som i dag er en realitet. Valgets store vinder, Kristian Thulesen-Dahl, vurderede helt forkert og valgte at stå udenfor regerings-teltet og spytte ind. Dansk Folkeparti gik stort set i opløsning, og en stribe nye borgerlige partier kom til.
De samme vælgere fra dengang gav i søndags Venstre et kanonvalg, og i de store byer fik SF det samme kanonvalg. Der er markante forskelle på de to dele, der nu udgør det politiske Danmark.
Værdierne er forskellige:
I Jylland har en familie to biler og overvejer den tredje. Det er nødvendigt, for ellers kommer man ingen vegne. Den kollektive transport er død. I de store byer vokser antallet af cykler, og der er nu flere cykler end borgere i København. Transportformen er enten offentlig eller en ladcykel. De to grupper vil slet ikke kunne finde fælles fodslag om en begrænsning af antal biler eller tilskud til el-biler. De lever og kører forskelligt.
I København og de store byer er tolerancen overfor antal af køn og ikke mindst identitet en selvfølge og en betydelig markør, der viser omverden, hvem man er. I den blå del af Jylland er tolerancen lige så stor, men det er ikke på nogen måde en markør. Køn (og seksualitet) er en privat sag, som man ikke behøver skilte med.
I det blå Jylland producerer man varer, der kan sælges. I de store byer laver man reglerne, forsker og uddanner sig. Hvem skaber værdien her i landet, bliver de ikke enige om.
I Jylland stiger husenes værdi med en moderat vækst, hvis de overhovedet stiger. I byerne eksploderer priserne og giver skattefrie formuer til de heldige, der købte hus i tide. Uligheden er en faktor, hvor byerne sprinter fra landet.
Og så er der landbruget, der lige nu er det tydeligste emne til at polarisere de to dele af landet. For borgere i det blå Jylland er landbruget et erhverv, der tjener penge. I de store byer er landbruget noget gammeldags svineri. For jyderne er det vigtigt, at landbruget ikke er ene om regningen. For byboerne skal den, der sviner, rydde op.
Listen over forskelligheder er lang og andre kan fortsætte. Men grundlæggende er kimen til et polariserende opgør lagt. Den ene part føler sig overset og hægtet af, trods de producerer værdifulde varer. De føler sig nærmest modarbejdet af den anden del af landet med flere nye regler og efterfølgende kontrolinstanser. Den anden del finder klimakampen er den væsentligste opgave og føler, at den anden del af landet modarbejder den vigtige opgave.
Medierne spiller en rolle, for de er efterhånden koncentreret i de store byer. De seneste år har annoncekrisen ramt de lokale medier hårdt. Både Sjællandske Medier i Ringsted og Jysk/Fyenske medier har over flere omgange opsagt journalister i hobetal.
Er det et problem ? Bestemt - for koncentrationen af medier i København med overdrevet fokus på Christiansborg levner ikke plads til eller interesse for de problemer, som borgere i det blå Jylland står med. De er udenfor deres målgruppe.
Derfor vil de to grupper bevæge sig væk fra hinanden.
I USA er selv hærdede kommentatorer bekymrede. Amerikanerne i de store byer er nu så uenige med amerikanerne, der bor i midten af landet, at der reelt er risiko for en borgerkrig. De kan ganske enkelt ikke tale sammen længere og den voldsomme uenighed bliver konstant næret af Trumps opførsel. Demokraterne er ikke meget bedre med deres særregler for utallige minoriteter. Der findes ikke særregler for amerikanere på landet. De føler sig overset.
Vi er ikke i nærheden af amerikanske tilstande og en Trump-lignende politiker. Men polariseringen er tydelig.
Forskellen mellem land og by vokser. Vreden bliver større. Modstanden er tydeligere.
Danmark blev delt i to - og der er grund til bekymring.
Michael Dyrby er tidligere ansvarshavende chefredaktør og en af Avisen.dk's faste klummeskribenter. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix