DSB: Vi er klar til betalingsring

DSB kan hurtigt skaffe bedre plads i togene, hvis der kommer flere passagerer. DTU har beregnet, at en betalingsring kan svare sig
DSB vil ikke tage stilling til, om en betalingsring er en god idé. Men kommer der flere passagerer i den kollektive trafik, er selskabet klar til at tage imod
DSB vil ikke tage stilling til, om en betalingsring er en god idé. Men kommer der flere passagerer i den kollektive trafik, er selskabet klar til at tage imod Colourbox

Hvis tusindvis af bilister vælger at skifte bilen ud med tog og bus, fordi der kommer en betalingsafgift i København, skal der nok blive plads i togene. Det lover DSB.

Ifølge S og SF's forslag skal det koste 25 kroner at køre ind i København. Til gengæld vil prisen blive sænket markant på den kollektive trafik. Det skal få flere over i bus, tog og metro.

DSB's planlægningsdirektør, Ove Dahl Kristensen, understreger, at DSB ikke har en holdning til en betalingsring.

“Men hvis jeg alene bliver spurgt til, om vi kan øge kapaciteten, så er svaret ja. Vi kan meget hurtigt øge vores kapacitet med 50 procent i myldretiden. Det er alene et spørgsmål om at gøre togene længere eller højere, altså at køre med dobbeltdækkere,” siger Ove Dahl Kristensen.

Øget konkurrence

Han tilføjer, at det i givet fald vil være en markant anderledes situation end i dag, hvor DSB skal lokke bilisterne over i den kollektive trafik.

“Her ligger vi i konkurrence med fleksibiliteten, som en bil giver. Derfor er vi nødt til at udbygge vores spor, så vi kan køre hyppigere og med flere direkte forbindelser. Det skal gøre os mere attraktive. Men hvis passagererne i højere grad kommer af sig selv, fordi det bliver dyrere at køre bil, er det ikke et spørgsmål om flere og hurtigere afgange, men om bedre plads på det enkelte tog. Og det kan vi altså godt klare, både i S-tog og i resten af togtrafikken,” siger han.

I Movia, der står for busdriften i hele hovedstadsområdet, ønsker ledelsen ikke at deltage i en vurdering af, hvor hurtigt busserne kan omstilles til at skulle tage flere passagerer. Men en af eksperterne på området, lektor Jeppe Rich fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, mener, at det vil kunne lade sig gøre at tilpasse kapaciteten i den kollektive trafik til en betalingsring.

“Vi regnede på det for nogle år siden, og selv om nogle af forudsætningerne har ændret sig siden dengang, vil det kunne lade sig gøre. Men det kommer naturligvis an på, hvor ringen skal ligge, og hvordan ordningen i øvrigt bliver sammensat,” siger han.

To faser

DTU-forskernes beregning viste i øvrigt, at en betalingsring samfundsøkonomisk vil give et lille plus, hvis den vel at mærke placeres rigtigt. Med i beregningen er, at færre dør på grund af luftforurening, at færre vil være plagede af støj, og at det vil give bedre sundhed, hvis flere cykler.

“Allerbedst så beregningerne ud for en intelligent roadpricing-model, hvor man kan styre trængslen ned på de enkelte veje og på bestemte tidspunkter. Problemet er, at teknikken ikke er helt moden til det endnu. Så personligt vil jeg mene, at det vil være fornuftigt at begynde med en betalingsring efter brobizz-princippet, og så kan man senere overgå til et roadpricing-system,” siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.