Hvordan skal man kunne åbne op og fortælle sin mentor fortrolige og private ting, hvis mentoren er en kommunal chef, som også bestemmer, hvem der må få førtidspension?
Det spørgsmål stiller Dorthe Frimann fra Fredericia, efter kommunen tildelte hende chefen for pensionsteamet som mentor.
- Jeg føler, at det strider mod min retssikkerhed. Hvis jeg på et tidspunkt skal søge om førtidspension eller fleksjob, vil det være hende, som sidder ved bordenen og bestemmer, siger Dorthe Frimann.
Som Avisen.dk i dag skriver, er arbejdsløse borgeres mentorer i flere kommuner borgernes egen sagsbehandler eller en anden med myndighed til at sanktionere. I Dorthe Frimanns tilfælde fik hun tildelt en kommunal chef, som både er chef for kommunens sagsbehandlere og for et team, der afgør pensionssager.
Et tilbud, man ikke kan sige nej til
Dorthe Frimann har tidligere arbejdet som ejendomsmægler, men har været syg med følgerne af et piskesmæld, siden hun i 2008 var ude for en bilulykke. Hun har fået afslag på førtidspension, og er ligesom mange andre danskere havnet i ressourceforløb. Som en del af dette fik hun tildelt en mentor, selvom hun ikke selv ønskede det. Siden januar 2014 har arbejdsløse i Dorthe Frimanns situation nemlig haft både ret og pligt til et mentorforløb.
- De siger jo så fint, at det er et tilbud, men det er det jo ikke alligevel, for hvis man siger nej, kan de altid sige, at så er man ikke udredt, siger Dorthe Frimann.
Hun følte derfor, hun ikke havde andet valg end at sige ja til teamchefen som mentor - men tilliden var der ikke.
"Nå, direktøren er her i dag"
Mentorens dobbeltrolle blev for alvor tydelig, da Dorthe Frimann skulle til møde på kommunen.
- Hun var med som min mentor, men samtidig var hun jo også chef for de andre, der var med, blandt andet min sagsbehandler. De sagde også, 'Nå, direktøren er her i dag'. Hun satte sig for bordenen og styrede mødet. Jeg synes, det krydsede en grænse, siger Dorthe Frimann.
Hun understreger, at det ikke handler om, at hun har noget at skjule.
- Men hvis hun som mentor får indsigt i mit privatliv og mine problemer, er det ubehageligt, hvis hun pludselig sidder i en anden rolle, hvor hun for eksempel kan afgøre, om jeg skal have førtidspension. Og hvad, hvis hun har misforstået noget eller taget tingene ud af sammenhæng? Hvad hvis hun for eksempel fik indsigt i min dagligdag, og det tilfældigvis var en af mine gode dage, hvor jeg havde kræfter til at se en veninde? Vil hun så bruge det imod mig senere til at sige, at jeg godt kan arbejde?
"Man krænger jo sin sjæl ud på sådan en gåtur"
49-årige Anette Hyre-Jensen fik samme teamchef som mentor, og hun er også dybt forundret.
Hendes første møde med mentoren bestod af en gåtur, hvor de fik talt om nogle meget personlige problemer.
- Først tænkte jeg ikke over det, men bagefter slog det mig, at hvis jeg nogen sinde skal for rehabiliteringsteamet, er hun en af dem, der skal afgøre min sag, fortæller Anette Hyre-Jensen, som havnede i systemet, da hun efter 26 år på arbejdsmarkedet fik en skulderskade, der giver kroniske smerter.
- Hun har jo fået nogle meget fortrolige ting at vide om mig. Man krænger jo sin sjæl ud på sådan en gåtur, når man er syg og ked af det og sidder fast i systemet. Men pludselig kan den fortrolighed jo blive brugt imod én. Det er grotesk, at den person, man skal betro sig til, skal have sådan en magt. Jeg synes, man skal skille tingene ad, fortsætter hun.
Hverken Anette Hyre-Jensen eller Dorthe Frimann har teamchefen som mentor længere.
Avisen.dk har henvendt sig til Fredericia Kommune, men de er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.